Praktisk om kurset Ledelse af fagprofessionelle

Læge & Leder-uddannelse til dig, der er ledende overlæge

Passer uddannelsen til mig?

Ledelse af fagprofessionelle er for dig, der er ledende overlæge. Du er også velkommen på kurset, hvis du enten er overlæge med delegerede ledelsesfunktioner og f.eks. har ansvar for et afsnits personale og ressourceforbrug, hvis du er specialeansvarlig overlæge med ansvar for personale og ressourceforbrug eller hvis du er overlæge med delegeret personaleansvar. 

Hvor og hvordan foregår undervisningen?

Uddannelsen består af to moduler med et par måneders mellemrum. Begge moduler foregår som internat over to dage med overnatning på Hindsgavl Slot i Middelfart. I tidsrummet mellem de to moduler skal du arbejde videre med stoffet på nettet og på din arbejdsplads.

Hvem er underviserne?

Undervisningen bliver ledt af faste undervisere med solid baggrund inden for lægefaglig ledelse. Andre eksperter inddrages efter behov.

Hvordan bedømmes uddannelsen?

Læge & Leder-uddannelsen foregår på masterniveau. Begge kursusforløb afsluttes med en skriftlig opgave, som bedømmes på masterniveau ud fra kursets fastsatte læringsmål, som svarer til det faglige niveau på masteruddannelserne.

Hvad koster det?

Læge & Leder-uddannelsen koster 24.950,- kr.

Prisen omfatter begge moduler, herunder undervisning (også på nettet), kursusophold inkl. overnatning begge gange, kursusmaterialer, vejledning og afsluttende opgave. Derudover kan der være mindre udgifter til anskaffelse af bøger.

Tilmelding

Du tilmelder dig Læge & Leder-uddannelsen her. Så snart tilmeldingsfristen er udløbet, vil du få besked om, hvorvidt du har fået plads på kurset.

Framelding

Du kan framelde dig Læge & Leder her. Melder du fra, inden tilmeldingsfristen er udløbet, koster det ikke noget. Melder du fra efter fristens udløb, men mere end 14 dage før kurset starter, skal du betale et administrationsgebyr på halvdelen af kursusprisen. Hvis du melder fra mindre end 14 dage før kursusstart, skal du betale fuld pris. Du er dog velkommen til at give pladsen til en kollega, der passer til kursets målgruppe.