Efteruddannelse

Systematik i speciallægers efteruddannelse skal sikre kvalitet for patienterne

Det er en væsentlig forudsætning for at kunne levere den bedst mulige kvalitet til patienterne, at lægerne altid er fagligt ajour. Danske læger har en lang og god tradition for at efteruddanne sig. Stor efteruddannelsesaktivitet er imidlertid ingen garanti for effektiv udvikling af god klinisk praksis. Det er nødvendigt, at der løbende og systematisk arbejdes med at udvikle speciallægers kompetencer – såkaldt CPD (Continuing Professional Development). Danmark har ikke et nationalt CPD-system, som omfatter alle speciallæger, og lokalt halter det mange steder med at få sat efteruddannelsen i system.

Lægeforeningen arbejder for:

  • Alle danske speciallæger bør få mulighed for at indgå i en obligatorisk proces for, som sikrer fortløbende relevant efteruddannelse.
  • Alle speciallæger bør få en obligatorisk CPD-proces, der består af fire faser; analyse af klinisk praksis, feedback på klinisk praksis fra relevant ressourceperson, plan for CPD og gennemførsel af kompetenceudviklingsaktiviteter.
  • At der i hele sundhedsvæsnet prioriteres ressourcer til efteruddannelse i form af både tid og penge.
  • Efteruddannelse skal fortsat være uafhængig af kommercielle interesser.