Speciallægemangel og lægedækningsproblemer

Mangel på speciallæger er et væsentligt problem i sundhedsvæsenet. Der er for få læger i bl.a. almen praksis og psykiatrien, men også i andre specialer, og det er en udfordring at sikre tilstrækkeligt med speciallæger i hele landet. Det er først og fremmest nødvendigt at få uddannet flere speciallæger i de trængte specialer. Det tager nogle år, så det er vigtigt at komme i gang.

Speciallægemangel

Der er de senere år blevet uddannet færre speciallæger, end der er brug for. Især inden for almen medicin er der en mangel på speciallæger, der gør at det er vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med læger til almen praksis. Men også andre specialer såsom neurologi, onkologi, endokrinologi, lungesygdomme, psykiatri og geriatri er under pres, hvilket bliver forstærket de kommende år med flere patienter med kroniske lidelser.

Lægeforeningen arbejder for:

  • Der er brug for at etablere flere intro- og hoveduddannelsespladser i en lang række trængte specialer.
    Med det seneste meroptag på medicinstudiet er en øget dimensionering af intro- og hoveduddannelsespladser blevet endnu mere nødvendig. Flere hoveruddannelsesforløb er forudsætningen for, at det øgede optag på universitetet giver mening.
  • Myndigheder, universiteter, regioner, patientforeninger og lægelige organisationer bør samles om et nationalt partnerskab om speciallægemangel i psykiatrien. Selv om der er kommet flere psykiatere i sygehuspsykiatrien, så har alle regioner fortsat ubesatte psykiaterstillinger. Der bør oprettes et nationalt partnerskab med det formål at sikre, at psykiatrien bliver et endnu mere attraktivt speciale for læger.
  • Der skal være bedre rammer for at benytte potentialet i udenlandsk uddannede speciallægers arbejdskraft. Ansættelsen af udenlandsk uddannede læger kan indebære udfordringer ift. sprog, kendskab til det danske lægearbejdsmarked m.m., som der bør gøres mere for at imødegå.
  • Afskaffelse af 6-års fristen. Det er meget positivt, at regeringen har meldt ud, at man nu afskaffer 6-årsfristen.  Men den er endnu ikke formelt ophævet, og det er problem. Der er fortsat læger, som falder for fristen og dermed ikke bliver speciallæger i Danmark. Sundheds- og Ældreministeriet bør hurtigt muligt ophæve fristen.

Lægedækningsproblemer

Manglen på speciallæger har ført til lægedækningsproblemer rundt i hele landet. Ikke kun i de mindre byer – fx er der mangel på praktiserende læger i København. Regeringens praksisudspil ”En læge tæt på dig” fra juni 2018 vil på sigt bidrage til at sikre bedre speciallægedækning i almen praksis. Men der er brug for yderligere indsatser og politiske beslutninger, hvis der skal sikres speciallægedækning de kommende år.

Lægeforeningen arbejder for:

  • Nej tak til tvangsansættelser. Ideer om at tvangsudsende læger efter KBU til områder eller specialer med lægedækningsproblemer er ikke vejen frem - det vil alene betyde at lægerne vil blive tilsvarende senere færdige som speciallæger, hvormed speciallægemanglen bliver større. Desuden er det erfarne læger, patienterne har brug for, ikke nyuddannede læger.
  • Gode uddannelsesmiljøer kan tiltrække unge læger til områder med lægedækningsproblemer.  Regionerne bør prioritere velfungerende uddannelsesmiljøer højere. Der bør læres af de videreuddannelses- og efteruddannelsesmiljøer, der har vist vejen til, hvordan tiltrækning og fastholdelse kan styrkes, bl.a. ved at der bliver fulgt mere konsekvent op med hjælp og tiltag de steder, der fungerer mindre godt.
  • Regionerne bør tiltrække unge læger ved at give dem mere tryghed og kontinuitet i deres uddannelse. Medbeslutning i KBU-valg, kombinationsstillinger og sammenhængende forløb er nogle af de værktøjer, det bedst tiltrækker og fastholder læger i trængte specialer og derfor bør udbredes yderligere.
  • Regionerne bør have en mere målrettet indsats i rekrutteringen af læger og deres familier. Regionerne bør i højere grad end i dag overveje de individuelle behov hos lægerne og deres familier til at tiltrække såvel unge KBU-læger som mere erfarne læger til områder med speciallægemangel.
  • Fastholdelse af ældre læger. Fastholdelsen af især ældre læger, der allerede er i almen praksis og andre trængte specialer, kan bidrage til at afhjælpe lægedækningsudfordringerne. Der er bl.a. brug for, at regionerne kan aftale seniorordninger med de ældre læger i almen praksis, når kræfterne ikke længere er de samme.
  • Ændring af hoveduddannelsen i almen medicin, så der er mere tid i praksis. Hoveduddannelsen i almen medicin kan med fordel ændres, så hospitalsopholdet i løbet af uddannelsens fase 1 forkortes med et halvt år, og opholdet i almen praksis forlænges tilsvarende. Det vil med 100 ekstra hoveduddannelsesforløb hvert år sende 370 læger et halvt år ekstra ud i almen praksis.