Nyt fra bestyrelsen: Nyt kvalitetsprogram – lad os måle på effekten af vores indsats 

Den nye overenskomst lægger op til en helt ny måde at organisere os kollegialt i klynger. Men vil det overhovedet gøre noget i forhold til vores patienter eller i forhold til vores egne arbejdsbetingelser? 

Rådne æbler og alt for stor variation i vores faglige kvalitet er ofte det, der fokuseres på og problematiseres, når statistik over vores ordinations- og behandlingsmønstre bliver fortolket af omverdenen. Men giver det overhovedet nogen mening at måle vores kvalitet på den måde? 

Variation i vores ordinationer vil altid følge et normalfordelingsmønster. Jo mere komplekse patienter vi kigger på, hvor mange diagnoser, sygdomsgrader, behandlingsmuligheder og personlige præferencer blander sig i det, vi måler på, jo større variation vil vi se. Det er et statistisk fænomen, og et vilkår vi må acceptere. 

Det siger ikke noget konkret om den enkelte læges bagvedliggende kvalitet i ordinationsøjeblikket, at variationen er stor.   

Hvis almen praksis skal kunne forstå og vise, hvilke effekter vi formår at flytte for vores patienter i form af bedre behandlingskvalitet, kræver det, at vi kan se, at når vi som gruppe flytter eller ændre på aktiviteter, så giver det nogle effekter og virkninger på den anden side, som vi rent faktisk ønsker. 

Den viden får vi ikke ved bare at kigge på vores egne normalfordelingskurver og til stadighed ærgre os over variationen.

I den nye overenskomst skal vi fx lave flere lungefunktionsmålinger.

På en normalfordelingskurve vil det for gruppen vise sig ved at kurven flytter sig på x-aksen. Men vi aner faktisk ikke, hvad den aktivitet gør for vores KOL- og astmapatienter. 

Vil de blive indlagt mindre, tage mere medicin, vil det gå dem bedre?

Det er de effekter, vi skal kunne kende, hvis vi skal kunne se, om vores mange indsatsatser i kvalitetsudvikling lever op til formålet. Tid og ressourcer er en mangelvare i primærsektoren.

Når vi investerer meget tid, energi og penge i kvalitetsudvikling, så bør vi hele tiden spørge os selv, hvad det er, vi vil opnå med det. Det kræver en ny måde at arbejde med data på.

Vi skal have mulighed for at se, hvad det er for nogle effekter og virkninger, vi opnår, når vi laver interventioner i vores del af sundhedsvæsenet. 

Det kræver, at hele den datadrevne kvalitetsudvikling i almen praksis vendes på hovedet, og at vi får adgang til langt flere data fra det øvrigt sundhedsvæsen.

Vi skal udvikle en fælles digital platform, hvor vi kan samle dette arbejde og dele vores viden i fællesskab. 

Små interventioner i almen praksis kan have store effekter i sekundærsektoren. Med et sådan værktøj vil almen praksis for alvor kunne vise, hvad vi rent faktisk kan levere af kvalitet til gavn for det samlede sundhedsvæsen. 

Klyngedannelsen handler i ligeså høj grad om relationer. 

I PLO’s bestyrelse tror vi på, at hvis vi mødes og skaber et fagligt fællesskab, et tilhørsforhold og et kendskab til hinanden, vil det have en positiv afsmitning på vores samarbejde med hinanden og for fleksibiliteten i forhold til at passe vores patienter.

Tolerancen og forståelsen for hinanden bliver bedre, når vi kender hinanden. Det skaber en solidaritet og sammenhængskraft og et arbejdsmiljø, som jeg tror, vi har stærkt brug for ude i almen praksis. 

Jeg tror, vi har en enestående mulighed nu for at få indflydelse på, hvad det er, vi og vores borgere har brug for i det lokale sundhedsvæsen, og på den måde få stoltheden tilbage i vores profession.   

Se Trine Jeppesens oplæg om kvalitet fra temasessionen på Lægedage

For yderligere information kontakt 
Bestyrelsesmedlem Trine Jeppesen 
Tlf. 3025 6064, trine.jeppesen@dadlnet.dk

Til toppen 


Minister: Alligevel ikke nødvendigt, at alle virksomhedsejere registrerer privatadresse i virk.dk

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har nu svaret på PLO’s brev, at det er hans vurdering, at de nuværende regler ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personer som eksempelvis praktiserende læger, som kan være utrygge ved, at deres privatadresse offentliggøres i CVR. 

Som oplyst i sidste nummer af PLO’rientering har PLO skrevet til erhvervsminister Brian Mikkelsen og anmodet om, at det blev nemmere at få dispensation fra kravet om, at oplysninger, herunder privatadresser, om ejere af klinikkerne i virk.dk bliver offentliggjort. 

Ministeren har fremsat et forslag, som vil medføre, at personer kan opnå adressebeskyttelse i CVR ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i CPR-registeret, idet den gældende lovgivning kun i meget begrænset omfang giver mulighed for adressebeskyttelse. Ordningen ventes dog først at træde i kraft medio 2018. 

Fristen for at indberette reelle ejere på virk.dk er imidlertid ultimo november 2017, så der vil være en periode, hvor det kun er muligt at få undtagelse på baggrund af en udtalelse fra politiet. 

For yderligere information kontakt 
Chefkonsulent Lotte Aakjær Jensen
Tlf. 3544 8494, laj.plo@dadl.dk

Til toppen 


Registrer vacciner i DDV, og få færre ydelseskoder i profylakseaftalen 

Med færre ydelseskoder skal praktiserende læger dog være ekstra opmærksomme på at registrere vacciner korrekt i DDV, da SSI herefter vil stoppe med importen af ydelsesafregninger i DDV. Derfor opfordres praktiserende læger i de kommende måneder til at se på arbejdsgange i klinikken i forhold til registrering i DDV efter vaccination. PLO og RLTN vil i samarbejde med SSI melde de nye ydelseskoder ud i starten af 2018. 

Ved indgivelse af vacciner skal den benyttede vaccine registreres i Det Danske Vaccinationsregister, (DDV), som er en del af det Fælles MedicinKort (FMK).

Registreringen af givne vacciner skal dels sikre, at det elektroniske vaccinationskort altid er opdateret til gavn for både patient og sundhedspersonale, dels bruges data til Statens Serum Instituts (SSI) overvågning af vaccinationstilslutning, herunder i forhold til WHO’s anbefalinger.

Hidtil har DDV løbende importeret data på ydelsesafregninger, ligesom ydelsesafregning har dannet grundlag for oplysninger om borgernes vaccinationsstatus fra før registrets etablering.

I den løbende overvågning af vacciners effekt og sikkerhed er der behov for oplysninger om vacciners produktnavn og batchnummer. Derfor blev der fra november 2015 pligt til at indberette alle vaccinationer i DDV.

I dag er det ca. 5 pct. af de indgivne vacciner, som burde være registreret i DDV, da der er sket ydelsesafregning, men ved en fejl eller forglemmelse ikke blev det. 

PLO og RLTN har som følge af den relativt gode registreringsandel i DDV aftalt at reducere antallet af ydelser i profylakseaftalen mellem parterne, således at praktiserende læger fra foråret 2018 vil skulle benytte langt færre ydelseskoder, ligesom disse ikke vil ændres med skiftende vacciner, fx HPV-vaccine.

Med færre ydelseskoder skal praktiserende læger dog være ekstra opmærksomme på at registrere vacciner korrekt i DDV, da SSI herefter vil stoppe med importen af ydelsesafregninger i DDV.

Derfor opfordres praktiserende læger i de kommende måneder til at se på arbejdsgange i klinikken i forhold til registrering i DDV efter vaccination. PLO og RLTN vil i samarbejde med SSI melde de nye ydelseskoder ud i starten af 2018. 

For yderligere information kontakt 
Specialkonsulent Dorthe Rodian Arleth 
Tlf. 3544 8462, dar.plo@dadl.dk

Til toppen 


Systemhusene passer godt på data – klinikkerne skal være opmærksomme 

Der foreligger nu et resultat af analysen af IT-sikkerheden i almen praksis. Det overordnede billede er, at systemhusene passer godt på de data, som lægerne betror dem. Klinikkerne skal derimod være opmærksomme på en række punkter. 

Analysen har kun afdækket problemer i en størrelsesorden, der ikke er alarmerende. Der er en god dialog med de systemhuse, som bør tilrette processer eller teknik inden EU’s dataforordning træder i kraft. 

Der forhandles om en standarddatabehandleraftale mellem læge og systemhus. Denne vil forsøge at fastsætte en instruks til systemhusene, om hvilket teknisk niveau der skal leves op til. Databehandleraftalen vil formentlig ligge klar i indeværende år.

Analysen har imidlertid afdækket, at der fortsat bør lægges kræfter i arbejdet med IT-sikkerhed i klinikkerne. 

PLO vil derfor i samarbejde med Sundhedsministeriet, et IT-sikkerhedsfirma og et kommunikationsbureau iværksætte en kampagne rettet mod almen praksis, hvor formålet dels er at højne bevidstheden om databeskyttelse og IT-sikkerhed, dels at omsætte denne viden til nye vaner blandt lægerne og deres personale.

I kampagnen vil PLO mere målrettet sætte ind med gode råd på nogle af de punkter, hvor der kan være anledning til at ændre noget. 

PLO anbefaler, at man som klinikejer undersøger, om man har købt den fulde sikkerhedspakke i systemhuset. Dette for at undgå, at man som læge tror, at systemhuset klarer noget, som ikke er omfattet af abonnementet.

PLO vil snarest i samarbejde med det tilknyttede IT-sikkerhedsfirma udarbejde en oversigt, der kan bruges som tjekliste i f.t. relevante IT-sikkerhedstiltag.

Det anbefales også, at den kliniske pc/arbejdsstation ikke bruges til andre formål (fx spil og sociale medier som facebook.) Tilsvarende bør arbejdsstationen sikres ved, at patienter og andre besøgende i praksis ikke kan kigge med, hvis den ikke låses, når lægen eller den ansatte rejser sig fra pladsen. 

Det er også væsentligt at sikre sig, at programmerne er opdateret forskriftsmæssigt, da det modsatte udgør en sikkerhedsrisiko.
Her og nu anbefaler PLO endvidere, at lægerne genlæser folderen om informationssikkerhed

Af denne folder fremgår disse gode råd:

  1. Brug professionelt programmel imod ondsindede programmer og vær sikker på, at det løbende opdateres.
  2. Hold dine programmer, styresystemer og apps opdaterede.
  3. Undgå skadelige downloads, når du besøger hjemmesider. Undlad brug af din PC til andet end arbejdsrelaterede opgaver. Tjek sikkerhedsniveauet i din browser.
  4. Såfremt der findes trådløse netværk (WiFi) på klinikken, bør dette adskilles fra klinikkens arbejdsnetværk, så der ikke er forbindelse mellem de to netværk.
    Risikoen for en evt. "bagdør"/trojansk hest fra mobiltelefoner og andet it-udstyr er særdeles stor. Et WiFi netværk skal altid sikres med minimum WPA2 kryptering, og koden bør udskiftes med jævne mellemrum.
  5. Åbn ikke links eller filer i e-mail, du får sendt uopfordret.
  6. Brug adgangskoder med minimum 8 karakterer indeholdende tal, tegn og bogstaver.
  7. Tag daglig sikkerhedskopier af dine data og kontroller, at sikkerhedskopien kan læses ind.
  8. Undlad at indtaste personlige data på hjemmesider, du ikke kender.
  9. Tilkobl aldrig USB-nøgler, cd’ere og transportable harddiske, du ikke kender.
  10. Pas på dit nøglekort og din kode til NemID. De må kun anvendes af dig personligt, og kode samt nøglekort må aldrig opbevares sammen.

Er du i tvivl, om dit it-sikkerhedsniveau er godt nok, kan der være hjælpe at hente ved at kontakte en datakonsulent eller ved kontakt til dit systemhus.

PLO vil snarest vende tilbage med nyt om den nævnte oplysningskampagne og overbliksværktøjet, der kan anvendes som IT-sikkerhedsmæssig tjekliste.

Til toppen 


Lægedages debatter og oplæg kan genses

Åbningssessionen med ministertale, debat, indlæg, prisoverrækkelse og fejring af PLO’s jubilæum er blevet optaget. Det samme er formandsdebatten mellem Anders Beich, formand for DSAM, og Christian Freitag, formand for PLO, og temasessionen med fokus på kvalitet. 

Du finder alle indlæg her.

For yderligere information kontakt
Kommunikationskonsulent 
Charlotte Kiil Poulsen
tlf. 3544 8476, ckp.plo@dadl.dk

Til toppen 


PLO-Midtjylland

Budrunde på lægepraksis i Hvidbjerg 
Der kan nu bydes på en velfungerende lægepraksis i Hvidbjerg, Thyholm med to lægekapaciteter og 2.629 patienter til overtagelse d. 1. april 2018.

Det er muligt at drive klinikken efter modellen ”læger med flere ydernumre” eller med status som satellitpraksis eller licenslæge. 

Frist for at afgive bud er 10. december 2017, kl. 12.00. 

Yderligere oplysninger kan findes her Annoncering – Praksis Thyholm

Til toppen 


PLO'rientering 26/2017 blev udgivet 24. november 2017