Nyt fra bestyrelsen: Kan vi øge vores kapacitet? 

Efter nytår starter forhandlingerne om OK21. Som en del af forberedelserne til OK21 nedsatte bestyrelsen i efteråret 2018 tre strategigrupper, der fokuserer på den langsigtede udvikling i almen praksis inden for tre udvalgte områder; populationsomsorg, kapacitet og trivsel.

I kapacitetsgruppen arbejder vi bredt med, hvordan vi kan øge vores kapacitet i almen praksis, uden at fx ekstra personale medfører nedsat overskud for lægen selv. 

Øget kapacitet kan tjene to formål. 

Kombinationen af øget kapacitet og samme patientantal skulle gerne føre til aflastning af den enkelte læge. Dette er vigtigt set i lyset af den sidste trivselsundersøgelse, der viste, at op til 40 % af os er udbrændte.

For læger, der har mod på det, kan øget kapacitet bruges til at øge patientantallet og dermed bidrage til at løse lægemanglen. 

Der er to hovedårsager til, at vores kapacitet er presset. Dels stiger vores arbejdsbyrde år for år, fordi vores patienter bliver ældre og har flere kroniske sygdomme, samtidig med at deres forventninger til sundhedsvæsenet vokser.

Dels har vi svært ved at imødekomme den øgede arbejdsbyrde med ansættelse af personale, da vi arbejder under et økonomiloft.

I kapacitetsgruppen er vi klar over, at en ophævelse af økonomiloftet er den absolut mest effektive måde at øge kapaciteten. Vi prøver dog også at udforske andre veje til øget kapacitet.

Her arbejder vi inden for en relativt lille margen. Vi arbejder allerede ufatteligt effektivt i almen praksis. Det er formentlig det, der er årsagen til, at vores konkurrenter i regionsklinikkerne er endt på en udgift, der er mindst 30 % højere pr patient end udgiften til selvstændigt praktiserende læger.  

Vores fremgangsmåde er at indsamle viden fra klinikker, tage på klinikbesøg og analysere regnskabsdata for at blive klogere. Det kan for eksempel være, hvordan klinikkerne i praksis organiserer sig med personale, så indtjening balancerer udgift. Hvilke opgaver, der uddelegeres, og hvordan det kan gøres på en måde, så klinikkerne får reel aflastning.

Hvad er fordele og ulemper - går det for eksempel ud over kontinuiteten, og hvordan går det med arbejdsglæden. 

Vi ser også på, om justeringer af overenskomsten vil kunne understøtte øget kapacitet. Det kunne for eksempel være mulighed for tilskud til lokaler, selektiv åbning i lokalområdet, større fleksibilitet i organiseringen af arbejdsdagen og afskaffelse af opgaver, der ikke giver øget sundhed. 

Sideløbende undersøger vi, hvordan viden om rationel klinikdrift kan udbredes bedre via efteruddannelse, klyngepakker og PLO’s forretningsudviklingssite.

Vi ved, at langt de fleste ændringer sker, når vi møder hinanden og udveksler erfaringer og gode råd. Vi kigger derfor på, om der skal ske ændringer af vores efteruddannelseskurser i klinikdrift. Kunne man indføre gruppebaseret efteruddannelse i rationel klinikdrift? Kan vi gøre det nemmere ved for eksempel at bringe mere efteruddannelse ud i klinikkerne på en måde, så det passer ind i en travl hverdag? 

Specielt i forhold til klyngerne skal vi sørge for, at data om klinikdrift er lettere tilgængelige både fra regionen og fra vores it-systemer, så de bedre kan sammenlignes. Det kan undre, at vi i en tid, hvor “tidstro data” er i høj kurs, kun modtager paragraf 88 hver tredje måned med op til 4 ½ måneds dataforsinkelse. 

Afslutningsvist vil vi gradvist øge indholdet på PLO’s forretningsudviklingssite. Her kan I finde oplysninger om klinikdrift. Hvis I ikke tidligere har besøgt siden, så vil vi opfordre til det:  www.laeger.dk/PLO/forretningsudvikling-i-almen-praksis 

I kapacitetsgruppen sidder Jakob Dahl, Dennis Staahltoft og undertegnede.

Arbejdet i gruppen om populationsomsorg har tidligere været beskrevet her i PLO’rientering.

For yderligere information kontakt 
Bestyrelsesmedlem Mireille Lacroix
mireille@dadlnet.dk


Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


Medlemsundersøgelse om arbejdsmiljøet for praktiserende læger

Alle PLO’s medlemmer vil senere i dag fredag modtage en e-mail-invitation til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø blandt praktiserende læger. Bestyrelsen opfordrer så mange som muligt til at deltage.

Undersøgelsen vil have fokus på din arbejdstilfredshed, omfanget af stress og udbrændthed og om, hvilke forhold i arbejdet der kan have betydning herfor. 

Undersøgelsen er en opfølgning på tidligere arbejdsmiljøundersøgelser – den seneste i 2016.

Praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø er et område, som PLO’s bestyrelse finder meget væsentligt. Det er derfor vigtigt for bestyrelsen at have mest mulig viden om, hvor ”skoen trykker”, når vi om kort tid forhandler ny overenskomst med Danske Regioner, og herunder drøfter tiltag, der kan forbedre praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø. 

Vi vil derfor opfordre dig til at bruge de ca. 40 minutter, som det tager at besvare spørgeskemaet.

Vi er opmærksomme på, at PLO’s medlemmer for kort tid siden også har modtaget anmodning om at deltage i en anden spørgeskemaundersøgelse fra PLO om emner til de kommende overenskomstforhandlinger. Vi beklager, at undersøgelserne udsendes så tæt på hinanden, men det har været nødvendigt i forhold til at kunne bruge resultaterne i de kommende overenskomstforhandlinger.

Undersøgelsen gennemføres i et tæt samarbejde mellem PLO og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. 

Du er sikret anonymitet i alle aspekter af undersøgelsen. Din besvarelser er anonym, også for PLO og Forskningsenheden. 

For yderligere information kontakt 
Formand for PLO’s Rekrutteringsudvalg
Gunver Lillevang, gunver@dadlnet.dk 

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


Nye vejledninger om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 1. november 2019 udgivet to nye vejledninger om fravalg af livsforlængende behandling og fravalg af genoplivning. Styrelsen har lyttet til lægernes og plejepersonalets bekymringer, men der er stadigvæk rum for forbedringer i lovgivningen. 

Vejledningerne har været længe undervejs. Det endelige resultat er blevet til i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og en bred gruppe af interessenter som læger, faglige og politiske organisationer og patientforeninger. Lægeforeningen har deltaget i arbejdet, og har i dialog med PLO sat aftryk på det endelige resultat. 

PLO hæfter sig ved, at styrelsen langt hen ad vejen har lyttet til praktikerne og patienternes behov. Et eksempel er opsplitningen af den tidligere vejledning i to og en mere systematisk opbygning af teksterne, så reglerne fremgår mere tydeligt. 

PLO har kvitteret for, at det fremgår af vejledningerne, at en beslutning om fravalg af genoplivning gælder på tværs af sektorer. 

Det er beskrevet, hvordan oplysninger om fravalg af genoplivning skal videreformidles fra plejepersonale til personalet på sygehus ved indlæggelse, og det beskrives, hvorledes ansvaret fordeles mellem læger, når patienter flyttes mellem sektorer. 

Der er dog stadigvæk plads til forbedringer, og der kan fortsat være behov for at arbejde videre med området, så det bliver mere tydeligt, hvad der forventes af lægerne i forskellige situationer. Der kan fx godt arbejdes med afgrænsning af begrebet ”aktuel sygdomssituation”. 

De nye vejledninger ændrer ikke på, at der fortsat er et behov for en mere tydelig lovgivning på området – af hensyn til de læger og det øvrige sundhedspersonale, som løfter opgaven dagligt, og særligt af hensyn til de borgere, der ønsker en værdig afslutning på livet.

For eksempel er det på grund af lovgivningen ikke muligt for en svært alderdomssvækket patient at frabede sig genoplivningsforsøg. 

Du kan læse Lægeforeningens høringssvar til vejledningerne, som PLO har bidraget til, her.

Du kan finde mere information om de nye vejledninger på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside her, og du kan kontakte styrelsen med spørgsmål på telefon 7228 6600 og mail: stps@stps.dk.
 
Du kan læse Vejledningen om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg (Vejledning nr. 9934 af 29. oktober 2019) på Retsinformation her.

Du kan læse Vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling (Vejledning nr. 9935 af 29. oktober 2019) på Retsinformation her.  

For yderligere information kontakt 
Specialkonsulent Louise Bro Larsen
Tlf. 3544 8452, lbl.plo@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


Nye vejledninger fra DSAM om diabetes og kræft 

Snart lander tre kliniske vejledninger i postkassen hos alle landets praktiserende læger og FYAM-medlemmer. De nye vejledninger handler om kræftopfølgning i almen praksis, opfølgning og behandling af type 2-diabetes samt insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 

Diabetesvejledningen er en opdatering af vejledningen fra 2012. Selv om de grundlæggende principper for behandling af patienter med type 2-diabetes er relativt uændrede i forhold til 2012, har specielt introduktionen af nye farmaka gjort det påkrævet at opdatere vejledningen.

Vejledningen er primært målrettet almen praksis. Desuden medsendes DSAM’s kliniske vejledning i insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes fra 2018.

Vejledningen ’Kræftopfølgning i Almen Praksis’ udkom i april 2018 i en elektronisk version. Siden har DSAM’s bestyrelse på opfordring af flere medlemmer besluttet, at vejledninger også skal udkomme på tryk, og der er i den forbindelse tilføjet et afsnit om eksistentielle senfølger.

Vejledningen er ikke en onkologisk vejledning, men en almenmedicinsk.

Den lægger vægt på vores almindelige arbejdsmetode: Lyt til patientens fortælling, brug din viden og epikrisen, læg en plan, og prioritér. 

Vejledningerne findes ligeledes på DSAM’s hjemmeside:

Vejledning i kræftopfølgning i almen praksis Vejledning om diabetes

For yderlige information eller kommentarer til vejledningerne kontakt
DSAM
Tlf. 7070 7431, dsam@dsam.dk


Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


Antibiotikamateriale fra SSI til lægepraksis 

Sundheds- og Ældreministeriet lancerer årets antibiotikakampagne med fokus på at forebygge urinvejsinfektioner for kvinder + 60 år. Lægepraksis vil derfor i perioden uge 46-49, sammen med varer praksis har bestilt hos Statens Serum Institut (SSI), modtage en antibiotikakampagnepakke. 

Hvis I ikke har modtaget varer til levering i perioden, vil I efterfølgende i forbindelse med en bestilling kunne markere, at I gerne vil modtage en antibiotikakampagnepakke.

Hvis I imod forventning ikke modtager en pakke med materiale, kan en pakke bestilles hos: sha@sum.dk. Emnefelt: Antibiotikamateriale.

Alle materialer og opslag henviser til yderligere information på www.antibiotikaellerej.dk

For yderligere information kontakt 
Kommunikationskonsulent i Sundheds- og Ældreministeriet
Susanne Hagelberg 
Tlf. 7226 9415, sha@sum.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


Behandling og opfølgning af personer med type 2-diabetes – nu starter aktiviteterne i pilotprojekt

Nu udbydes de første aktiviteter i pilotprojekt om kompetenceudvikling for læger og personale i almen praksis med henblik på behandling og opfølgning af personer med type 2-diabetes. 

Der er tale om tre kursusforløb med tilmeldingsfrister i november og december, og e-læring og kursusaktiviteter kører i januar og februar. 

Udflytningen af patienter med type 2-diabetes fra ambulatorier til almen praksis betyder, at man i almen praksis vil møde en bredere vifte af udfordringer og håndtering af mere komplekse forløb.

Og mange steder får praksispersonalet en større rolle i behandlingen. Et fælleskursus i ”Behandling af type 2-diabetes” kan sikre en fælles viden om behandlingen af patienter med type 2-diabetes hos læger og personalet.

Flere komplicerede forløb skærper behovet for kompetencer til at håndtere patientrelationer og forebygge professionel og omsorgsmæssig udmattelse.

På kurset ”Patientcentreret tilgang til type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme” introduceres en model for involvering af patienten i behandlingsvalg, understøttet af brug af forløbsplaner og håndtering af belastninger i relationsarbejdet.

Mange i almen praksis vil komme til at gen- eller nytænke organiseringen af indsatsen for patienter med type 2-diabetes for at udnytte forløbsplaner og populationsoverblik.

Kurset ”Organisering af behandling og opfølgning af type 2-diabetes i almen praksis” tilbyder en generisk model for gennemførelsen af sådanne forandringsprocesser i praksis. Og giver tid, støtte og redskaber til at udvikle planerne og ikke mindst gennemføre dem.

Kompetenceudviklingen omfatter kurser og aktiviteter hjemme og i egen praksis og betjener sig af klassisk undervisning, e-læring, webinar, små-gruppebaseret efteruddannelse, simulation og træning. 

Behandling af type 2-diabetes 

Kurset består af to dele

1.    E-læringskursus (60 min) om livstilsinterventioner og den farmakologiske behandling af type 2-diabetes, som gennemføres individuelt af deltagerne. Niveauet tilpasses til den enkelte kursist.

2.    Et PBSGL-modul (Practice Based Small Group Learning), som gennemføres i fællesskab. 4½ time

Patientcentreret tilgang til type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme

Kurset består af fire dele

1.    E-læringskursus om kommunikation med patienter. 

2.    ½-dagskursus i simulerede patientkonsultationer med træning og supervision af færdigheder

3.    E-læringskursus i forløbsplaner og håndtering af konflikter og relationstræthed

4.    Heldagskursus om håndtering af udfordrende patientrelationer

Organisering af behandling og opfølgning af type 2-diabetes i almen praksis 

Kurset består af tre dele

1.    En times forberedelse til webinar

2.    2½ times webinar bestående af oplæg, samtaleopgaver, mulighed for spørgsmål samt mulighed for at byde ind med fif. I forlængelse af webinaret udarbejdes en konkret handleplan, der indsendes til kursuslederen. 

3.    Opfølgning efter 3 måneder med skema om forandringsprocessen

Kurserne er refusionsberettigede.

Læs mere på plo-e.dk 

For yderligere information kontakt 
Kursuskoordinator Tina Holritz 
Tlf. 35 44 83 22, tih.plo@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


FAQ:

Hvornår skal og må du videregive journaloplysninger til andre end patienten selv? 

Udgangspunktet er tavshedspligt

Patienten har krav på, at du som læge overholder tavshedspligten om de helbredsforhold og fortrolige oplysninger, som du får viden om i dit virke som praktiserende læge. 

Patienten har altid ret til at bede om aktindsigt i sine egne journaloplysninger og kan give andre fuldmagt til at indhente oplysningerne på sine vegne. Du kan læse mere om ret til aktindsigt i PLO’s FAQ her.

Reglerne om tavshedspligten og videregivelse af journaloplysninger følger af sundhedslovens kapitel 9.

Videregivelse af helbredsoplysninger til private
I visse tilfælde efterspørger private andres journaloplysninger. Det kan fx være pårørende til en patient eller en arbejdsgiver. Du kan læse mere om videregivelse af helbredsoplysninger til private her.

Videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder
I visse situationer kan du som læge videregive journaloplysninger til myndighederne også uden patientens samtykke. Du kan læse mere om videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder her

Anmodning om journaloplysninger fra Patienterstatningen
Som læge har du pligt til at fremsende relevant journalmateriale til Patienterstatningen, når de anmoder om det. Du kan ikke kræve honorar for det, jf. § 37 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Læs mere om Patienterstatningens anmodning om journaloplysninger 

Videregivelse af journaloplysninger til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed
Anmoder politiet om journaloplysninger med henblik på at efterforske forbrydelser er udgangspunktet, at du har tavshedspligt. Der er dog en række undtagelser hertil, hvis patienten samtykker og i visse tilfælde uden patientens samtykke. 

Anmoder politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed om oplysninger om en afdød patients sundhedsforhold og andre fortrolige oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes vurdering, af om der skal iværksættes et retslægeligt ligsyn, har du som læge pligt til at videregive oplysningerne, jf. sundhedslovens § 45 a.

Da der er tale om en lovfastsat pligt for lægen, har Sundheds- og Ældreministeriet i konkrete tilfælde vurderet, at læger ikke har ret til at opkræve betaling for videregivelse af oplysningerne. Der er ikke nogen aftale om honorering på området. 

Du kan læse mere om lægers samarbejde med politiet her 
 
Få svar på mange andre spørgsmål i PLO's store FAQ om overenskomsten og arbejdet i almen praksis 

For yderligere information kontakt
Lægeforeningens sekretariat, Jura og Etik
Medlemsservice på telefon 3544 8107

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


Hvornår kan du afregne med e-konsultation 0105?

Den praktiserende læge/praksis skal tilbyde e-konsultationer. E-konsultation kan bruges som kontaktform, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver svar på supplerende spørgsmål fra lægens side. 

En e-konsultation bør kunne gennemføres ved ét kort spørgsmål fra patienten og ét kort svar fra lægen. Derfor kan fx simple og ikke-alvorlige svar på laboratorieundersøgelser med fordel ske via e-konsultation, der sendes efter aftale med patienten. 

Forudsætningerne for anvendelse af e-konsultation er: 

1.    at lægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydelser, der leveres pr. telefon eller i konsultation, og 

2.    at kommunikationen via elektroniske meddelelser ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for lægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultationen. 

Er blot én af disse forudsætninger ikke opfyldt, bør patientens henvendelse ikke besvares via e-konsultation, og lægen kan afvise dem med henvisning til en mere hensigtsmæssig kontaktform. 

Lægen skal sædvanligvis afgive svar på e-konsultation inden for maksimalt fem hverdage. 

Den enkelte læge skal tilbyde elektronisk kommunikation med den kommunale hjemmepleje/plejecenter, som en del af praksis’ tilbud. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.

Følgende opgaver kan ikke løses via e-konsultation:

1.    Medicinske problemstillinger, som kræver en fysisk undersøgelse.

2.    Akutte problemstillinger, som kræver en hurtig lægelig vurdering, er ikke egnede, allerede fordi der ikke er sikkerhed for, hvor hurtigt lægen ser henvendelsen.

3.    Tilstande af blot en smule kompleksitet er ikke egnede. Det er vanskeligt for lægen at foretage en korrekt vurdering alene på grundlag af en ensidig skriftlig beskrivelse. Desuden vil det ofte være nødvendigt for lægen at stille uddybende spørgsmål til patienten om en kompleks problemstilling. 

Ydelsesafregning
En E-konsultation, ydelse 0105, er en grundydelse i henhold til overenskomsten, og der kan som udgangspunkt ikke afregnes flere grundydelser samme dag.

Der honoreres ikke med ydelse 0105 for:

1.    lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål i samme besked, 

2.    lægens afvisning af patientens anmodning om e-konsultation, 

3.    tidsbestilling, eller 

4.    receptfornyelse, der ikke kræver en fornyet lægelig vurdering. 

Reglerne om afregning med e-konsultation 0105 er også gennemgået i Vejledning i anvendelse af Overenskomstens ydelser, september 2014. Vejledningen er under revision, men er indtil videre gældende.

Få svar på mange andre spørgsmål i PLO's store FAQ om overenskomsten og arbejdet i almen praksis 

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet 


PLO'rientering 20/2019 blev udgivet. 8. november 2019