PLO'rientering 15/2017

PLO går efter en aftale om OK17

PLO’s bestyrelse har torsdag drøftet situationen vedrørende forhandlingerne om en ny overenskomst for almen praksis.

På baggrund af en orientering om den helt aktuelle status på dialogen mellem PLO og RLTN var der i bestyrelsen fuld enighed om, at vi vil fortsætte med at forfølge muligheden for at indgå en aftale.

Jeg har hele tiden sagt, at vi forhandler, så længe vi oplever bevægelse, og så længe vi tror på, at det kan ende med en god aftale. Vi kan i bestyrelsen konstatere, at både PLO og RLTN nu ser muligheder for at lande en god aftale for almen praksis og vores patienter.

Jeg må dog understrege, at vi i løbet af kort tid skal finde en løsning. Vi kommer ikke uden om, at datoen den 1. september har en særlig betydning for os praktiserende læger, da Folketingets indgreb i vores nuværende overenskomst har virkning fra den dato. Begge parter har nu et stort ansvar for, at vores lange forhandlingsforløb snart ender i en god aftale.

Vi vender naturligvis tilbage, så snart vi har væsentlig nyt om forhandlingssituationen.

For yderligere information kontakt
PLO's formand Christian Freitag
Tlf: 5134 3501, cfreitag@dadl.dk 


Hvad er PLO’s vækststrategi? 

Kære medlem af PLO 

Hvad er PLO’s såkaldte vækstdagsorden, og hvorfor kalder vi den det? Det vil jeg her forsøge at uddybe.

Ordet ’vækstdagsorden’
Der er flere årsager til, at vi kalder det en ’vækstdagsorden’.  Den primære er, at der er et behov for en reel vækst i vores branche (se nedenunder), men der er selvfølgelig også lidt signalgivning i det: Politikere vil langt hellere bakke op om ”vækst og udvikling” end ”faglighed og stabilitet”.

Vækst i form af hænder
PLO kom med de første vækstsignaler i februar 2016, da jeg, lidt frisk, på en konference om fremtidens sundhedsvæsen proklamerede, at vi i 2025 burde være 1.500 flere praktiserende læger og 3.000 mere personale, hvis sundhedsvæsnet skal hænge sammen - basta.

Jeg viste også, hvor lidt det egentlig drejer sig om, sammenlignet med den vækst vi havde set på sygehusene de forgangne 10 år.

Vækst i faciliteter 
Tilsvarende fortalte jeg om behovet for vækst i vores faciliteter. Mange steder mangler vi helt banalt lokaler til både flere klinikker og fysisk større klinikker – uafhængigt af praksisformer.

Hvis man besluttede sig for denne vækstdagsorden, skulle almen praksis naturligvis løse flere opgaver end i dag. 

Vi kan ikke sige, at vi har behov for 4.500 flere personer til at løse de opgaver, vi løser i dag.

Vi skal ikke være minisygehuse
Nogle opfattede, at vi i almen praksis skal vokse, fordi vi skal overtage sygehusenes arbejde, nu da der er blevet længere til sygehusene. 
Det er ikke tilfældet.

Der vil være nogle ambulante opgaver, som vi godt kan overtage, og som passer ind i de fagområder, vi i forvejen har stor erfaring med – typisk de store kroniske lidelser. 

Afgrænsningen kan selvfølgelig diskuteres, men den må vi tage løbende, bl.a. sammen med DSAM, som vi altid har gjort.

De fleste nye opgaver skal dog fortsat bestå af klassisk almen medicin, f.eks.: 

  • Forebyggelse
  • Let tilgængelighed
  • Tidlig diagnostik og behandling - hvor det giver mening
  • Bruge mere tid på de svageste grupper
  • Tage imod de borgere, der er udskrevet fra sygehuset, så de oplever en god overgang og (om muligt) ikke ender på sygehuset igen seks dage senere

Opbakning fra mange kanter
Denne dagsorden har vi sat sammen med DSAM, med en markant indsats fra Anders Beich. Vi har sat den sammen med de fire almenmedicinske forskningsenheder, og jeg vover pelsen og fremhæver Peter Vedsted og Frede Olesen, selvom andre også har bidraget væsentligt.

Vi har også oplevet en mærkbar opbakning fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing, og sågar KORA har beskrevet problemet og behovet for vækst i vores del af sundhedsvæsnet.

Uanset de forskellige motiver, er der altså andre end os, der ser, at en svækket almen praksis rammer hele sundhedsvæsnet og desværre især rammer de svageste brugere af sundhedsvæsnet. At sundhedsvæsnet som en konsekvens også bliver dyrere at drive, har nu også vækket Finansministeriet – af alle.

Vækst til vores del af sektoren 
PLO’s vækstdagsorden handler altså ikke så meget om den enkelte læge. Den handler om vores del af sundhedssektoren. 

Den handler i høj grad om, at der også i fremtiden bør være praktiserende læger til alle. Altså, at væksten af lægehjælpen i det nære sundhedsvæsen bør ske ved at udbygge det ”listesystem”, vi har haft i Danmark i 50 år – fremfor at satse på alle mulige alternativer med kommunallæger, regionsklinikker, sygehuspraksisklinikker, udbudsklinikker, private lægevagter, 1813, ”weblægen”, ”videolægen”, ”SMS-lægen”, og hvad der ellers vinder frem, når almen praksis ikke får lov til at vokse, udvikle sig og dække behovet.

Vækst som aflastning
Hvordan kan PLO overhovedet tale om vækst, når stigningen i udbrændte læger nærmest ligner en dommedagskurve?

Jeg er lige ved at svare: ”Lige præcis derfor”. Fordi jeg tror, at den eneste vej til bare lidt aflastning, er flere praktiserende læger og mere personale – ikke færre opgaver – den vej findes ikke.

Vi kunne godt have valgt en ’konsolideringsdagsorden’, og vi overvejede det i bestyrelsen. I dag er jeg helt overbevist om, at RLTN ikke var gået med til noget, der bare ligner en ’konsoliderings-overenskomst’. Det var blevet til en effektiviseringsdagsorden i stedet - en tand værre end OK14. 

Den var ikke gået igennem PLO, hverken bestyrelse eller repræsentantskab.

Hvordan afspejler vækstdagsordenen sig i skitsen til OK17?
I OK17-skitsen bevæger vi os på den balancebom, der på den ene side skal signalere starten på vækst og udvikling, så det omkringliggende sundhedsvæsen kan se, at de praktiserende læger selvfølgelig er værd at satse på og investere i - og på den anden side skal skabe nogle rammer, der gør det bedre, at være praktiserende læge, både fagligt, økonomisk og i forhold til vores arbejdsmiljø. At OK17 ikke bare er OK14 + 8% merøkonomi og 10% merarbejde.

Én af ambitionerne i PLO’s tanker om OK17 er, at den enkelte klinik skal have lidt bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet ud fra patienternes individuelle behov, og at vi samtidig skal være lidt mindre styret af at nå fem patienter i timen.

En anden ambition med OK17 er, at vi tilbyder nogle nye ydelser i stedet for nogle andre. Derved kan vi bl.a. skabe et bedre økonomisk råderum. Mere detaljeret kan vi desværre ikke beskrive det nu. Det må komme, hvis der kommer en aftale.

Med venlig hilsen 
Christian Freitag


PLO'rientering d. 18. august 2017 - særudgave