PLO'rientering 06/2019
- Nyt fra bestyrelsen: Ny aftale sikrer mere uddannelse til vores personale
- Ny overenskomst for uddannelseslæger og vikarer i almen praksis
- Regulering af honorarerne pr. 1. april
- PLO's omkostningsundersøgelse
- Repræsentantskabsmøde – læs formandens skriftlige beretning
- Nye lokaler i almen praksis?
- Hvor sender du dokumentation hen ved tolkegebyr?
- Brug af medhjælp for ordination af ernæringspræparater
- Nyt fra PLO-Hovedstaden
- FAQ:
- - Frasigelsesreglerne – Hvornår må du sige farvel til en patient?
- - Aktindsigt – Hvornår skal der gives aktindsigt?
Nyt fra bestyrelsen: Ny aftale sikrer mere uddannelse til vores personale
Vi har et rigtig godt og uundværligt personale i almen praksis. Ligesom lægerne har brug for at holde sig opdateret og efteruddanne sig, har praksispersonalet det også. Ikke mindst med udsigt til at almen praksis skal løse flere og nye opgaver fremadrettet.
Derfor er det en rigtig glædelig nyhed, at vores praksispersonale nu får mulighed for mere uddannelse og flere kurser igennem PLO-Efteruddannelse.
PLO-Efteruddannelse har i en årrække udbudt en lang række kurser til praksispersonale, og udbyder i 2019 mere end 130 kurser direkte målrettet vores personale.
Men udbuddet har faktisk ikke kunnet stå mål med efterspørgslen, og kurserne er blevet revet væk.
PLO har derfor indgået en aftale med Danske Regioner om udmøntningen af 60 millioner fra regeringsudspillet ”En læge tæt på dig”, som blev præsenteret i sommer. Det betyder målrettet efteruddannelse af praksispersonalet frem til 2021.
Konkret betyder det blandt andet, at der vil blive udbudt en række kurser og uddannelsesforløb inden for psykiatri målrettet såvel nye som erfarne praksispersonaler. Der vil også blive udbudt opdateringskurser og uddannelsesforløb for nyansatte og mindre erfarne praksispersonaler inden for almen medicin.
Lægerne vil få dækket udgifter for deres personale i forhold til kursusudgifter, transport samt tabt arbejdsfortjeneste for personalets fravær.
Der vil ligeledes blive afholdt en række informationsmøder for potentielle ansøgere til almen praksis, hvor der forventes en stigning i antallet af praksispersonaler grundet flere nye opgaver.
Samtidig får læger, der giver kommunale sygeplejersker mulighed for at afvikle eksternt praktikforløb i forbindelse med gennemførsel af specialuddannelsen i borgernær sygepleje, honorering efter samme takst som for tutorlæger.
Læs mere om aftalen:
- Nyhed: Aftale sikrer mere efteruddannelse til praksispersonale
- Aftale om efteruddannelsestiltag for praksispersonale (pdf)
For yderligere information kontakt
PLO’s næstformand Niels Ulrich Holm
nholm@dadlnet.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
Ny overenskomst for uddannelseslæger og vikarer i almen praksis
PLO og Yngre Læger har indgået aftale om fornyelse af overenskomsten for praksisamanuenser fase 2 og 3 (uddannelseslæger) og for vikarer i almen praksis. Den nye overenskomst løber fra 1. april 2018 til 30. marts 2021.
Fornyelsen af overenskomsten indebærer, at uddannelseslægerne i almen praksis får de samme lønforbedringer og pensionsreguleringer som deres kolleger på de regionale sygehuse.
Det er præciseret, at der er ret til en spisepause, og der er en række forbedringer i aftalen om fravær af familiemæssige årsager (plejeforældre, sorgorlov og fertilitetsbehandling) svarende til, hvad der er indført på det regionale område.
Herudover er det aftalt, at praksisamanuenserne i almen praksis har ret til at afholde 6. ferieuge med løntræk.
Læs hele nyheden om ny overenskomst mellem Yngre Læge og PLO
For yderligere information kontakt
PLA-chef Henriette Kiersgaard
Tlf: 35544 8450, hki.plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
Regulering af honorarerne pr. 1. april
Honorarerne i Overenskomst om almen praksis reguleres med -0,24 pct. pr. 1. april 2019. Det betyder et beskedent fald i de enkelte honorarer. De nye beløb i honorartabellen er gældende frem til 30. september 2019.
Reguleringen af honorarerne beregnes ud fra nettoprisindekset (25 pct.) og de generelle lønstigninger i regionerne (75 pct.).
Udviklingen i nettoprisindekset fra juli 2018 til januar 2019 har været negativ, mens de generelle lønstigninger i regionerne fra oktober 2018 til april 2019 har været 0.
Samlet set betyder det desværre, at honorarerne ved denne regulering falder med 0,24 pct.
Bestyrelsen har som tidligere beskrevet besluttet kun at offentliggøre en elektronisk udgave af honorartabellen på PLO’s hjemmeside.
Fra 1. april kan honorartabel og gruppe 2-takster hentes her.
For yderligere information kontakt
plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
PLO’s omkostningsundersøgelse
PLO’s sekretariat har i samarbejde med revisionsfirmaet Deloitte gennemført en omkostningsundersøgelse fra august til november 2018, hvor der er indsamlet oplysninger om de praktiserende lægers omkostninger og indtægter.
Du kan læse mere om PLO’s omkostningsundersøgelse her (pdf) (kræver medlemslogin).
For yderligere oplysninger kontakt:
Chefkonsulent Jeppe Krag
Telefon: 3544 8451, jek.plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
Repræsentantskabsmøde – læs formandens skriftlige beretning
PLO holder ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 6. april i København.
Du kan se dagsorden for mødet og læse formandens skriftlige beretning her
For yderligere information kontakt:
Kommunikationschef Jonas Heltberg
Tlf.: 3544 8464, joh.plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
Nye lokaler i almen praksis?
Hvis du overvejer at opgradere din klinik og udvide eksisterende lokaler, eller du ønsker at flytte til helt nye lokaler, er der hjælp at hente i ny pjece og nyt hjælperegneark om nye lokaler i almen praksis.
PLO har fået udarbejdet en pjece om nye lokaler i almen praksis, som du kan finde her
På samme sitet finder du også et regneark, som kan give dig en pejling på, hvor stor en klinik du har behov for, bl.a. i forhold til antallet af lokaler.
For yderligere information kontakt
PLA-chef Henriette Kiersgaard
Tlf: 35544 8450, hki.plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
Hvor sender du dokumentation hen ved tolkegebyr?
Når patienter skal undtages fra de nye regler om at betale for tolk ved lægebesøg på grund af funktionsnedsættelse, har de brug for en lægeerklæring. Vi har samlet de væsentligste kontaktoplysninger, du som læge kan få brug for, når du udarbejder lægeerklæring og regning herfor, og skal sende det til din region.
Når en patient går til sin egen læge og har vanskeligt ved at gøre sig forståelig for læge på grund af sproget, har lægen pligt til at bestille en tolk. Det er lægen, der vurderer, om der er brug for en tolk, og det er lægen, der indberetter oplysninger om anvendelsen af tolkebistand til regionen.
Læs mere: Tolkegebyret – hvad gør jeg? Her finder du bl.a. en oversigt over, hvor du skal sende lægeerklæring/dokumentation i forhold til tolkegebyret, og hvem du kan ringe til i din region.
For yderligere information kontakt
Specialkonsulent Louise Bro Larsen
Tlf. 3544 8452, lbl.plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
Brug af medhjælp for ordination af ernæringspræparater
Praktiserende læger kan benytte klinikpersonale som medhjælp til ordination af ernæringspræparater på grønne blanketter, ligesom kommunale praksiskonsulenter kan bruge kommunalt personale som medhjælp til samme. Ved brug af medhjælp skal den praktiserende læge lave en instruks.
Sundheds- og Ældreministeriet har meldt ud, at det er muligt for læger at benytte medhjælp ved ordination af ernæringspræparater, da disse ordineres ved brug af grønne blanketter. Danske Regioner bakker op om ministeriets udmelding om brug af medhjælp i forhold til regionalt tilskud til ernæringspræparater og nødvendige remedier.
Læs mere om ordination af ernæringspræparater i PLO’s FAQ om overenskomsten og arbejdet i almen praksis
Se Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om instrukser
For yderligere information kontakt
Chefkonsulent Dorthe Rodian Arleth
Tlf. 3544 8462, dar.plo@dadl.dk
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
PLO-Hovedstaden
Hospitalerne kan selv henvise til andre hospitalsafdelinger
Mange almen praksis oplever, at hospitalsafdelinger sender patienter videre til egen læge for at blive henvist til en anden hospitalsafdeling i et udredningsforløb. Patienterne møder derfor op i praksis blot for at blive henvist videre.
Men hospitalerne har selv kompetence til at henvise til andre hospitalsafdelinger.
Hospitalerne bør derfor selv foretage disse henvisninger, da det dels sparer patienterne for et besøg hos egen læge, dels sparer praksis for den tid, de bruger på at udføre hospitalets henvisning.
Det sikrer også, at ansvar for opfølgning havner på rette sted. Husk, at hvis du vælger at påtage dig hospitalets opgave med at henvise til en anden hospitalsafdeling, påtager du dig også samtidig ansvar for opfølgning.
I forhold til dette er PLO-Hovedstadens pejlemærker:
- Entydigt lægeligt ansvar for hele patienten.
- Den læge, der henviser, følger også op på resultatet.
PLO-H opfordrer til, at du kontakter din hospitalspraksiskonsulent, hver gang du oplever eksempler på opgavesivninger som denne, da der ad den vej kan rettes op på hospitalernes praksis.
Hvis du ikke ved, hvem din relevante hospitalspraksiskonsulent er, kan du altid skrive til kap-h@regionh.dk.
Medlemsmøde d. 29. april
Der afholdes medlemsmøde for PLO-medlemmer i Region Hovedstaden den 29. april 2019 kl. 17.30-19.30 på Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte.
Vi vil bl.a. drøfte følgende temaer: HbA1c, kommende implementering af røde-gule-grønne epikriser, lægedækning, herunder nødklinikker, samt nye sammenligningsområder. Mød op, og giv dit bud på, hvordan vi taler almen praksis op som fag.
Mødet foregår på Schæffergården, hvor der er gode P-forhold.
Tilmelding sker her eller på e-mail til plo-h@dadl.dk senest den 25. april.
Dagsorden til mødet vil blive udsendt til medlemmerne pr. mail i uge 15.
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
FAQ om almen praksis
Når du er læge for en stor gruppe patienter, vil der nu og da være behov for at vejene skilles mellem læge og patient, men hvordan er reglerne lige skruet sammen, og hvad kan og må du gøre som læge?
Hvornår har patienten ret til aktindsigt i sin journal hos den praktiserende læge, og hvad må patienten få udleveret? Hvordan gives aktindsigten, og hvem må få aktindsigt? Find svar på de oftest stillede spørgsmål om aktindsigt i almen praksis her.
Læs andre nyheder fra PLO'rientering 06/2019
PLO'rientering 06/2019 er udgivet den 22. marts 2019