Pligt til at afværge fare for andre

Som læge har du som udgangspunkt ikke en generel pligt til at anmelde eventuelle strafbare forhold udført af en patient til politiet. Efter en konkret vurdering kan det dog være nødvendigt, at du som læge bryder din tavshedspligt for at afværge umiddelbar, betydelig fare for andre personers liv eller for at sikre meget væsentlige samfundsinteresser.

Hvornår har jeg tavshedspligt?

Som læge har du ikke en generel pligt til at anmelde til politiet, hvis du bliver opmærksom på eventuelle strafbare forhold udført af patienter. Tværtimod indebærer din tavshedspligt som hovedregel en forpligtelse til at iagttage med tavshed, hvad du erfarer i rollen som læge. Begrundelsen er, at patienter trygt skal kunne søge læge, selvom de på den eller anden måde er kommet på kant med loven.  

Hvornår må jeg bryde min tavshedspligt for at afværge fare for andre?

I konkrete situationer kan der dog blive tale om, at du som læge må bryde din tavshedspligt, hvis det er nødvendigt for at afværge umiddelbar, betydelig fare for andre personers liv eller for at sikre meget væsentlige samfundsinteresser. Hvorvidt, der skal ske anmeldelse til politiet, beror på en konkret, lægelig vurdering af, om der er så alvorlige, modstående interesser at tage hensyn til, at tavspligten vige.

Særlig pligt for læger

Hvis du bliver opmærksom på, at patienter udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, enten på grund af mangler i legemlig eller sjælelig henseende eller af andre grunde, har du som læge pligt til at anmelde det til embedslægen eller Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed), jf. autorisationslovens § 44.

I praksis drejer det sig ofte om patienter, som ifølge en lægelig vurdering er uegnede til at køre bil på grund af legemlige eller sjælelige mangler, for eksempel demens.

Pligten til at afværge fare for andre

Der findes følgende forpligtelser i lovgivningen til at afbøde fare for andre, som gælder for alle mennesker, ikke kun for læger:

§ 153 i lov om social service om pligt til at give meddelelse til de sociale myndigheder, hvis et barns sundhed eller udvikling er i fare.

§ 141 i straffeloven om forebyggelse eller anmeldelse af påtænkte alvorlige forbrydelser.

§ 164a i straffeloven om undladelse af at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en person, der er sigtet eller dømt for en forbrydelse, er uskyldig.

§ 185 i straffeloven om undladelse af at anmelde eller på anden måde afværge ulykke, der medfører fare for menneskeliv.