Ph.d.'er er pengene værd

Debatindlæg af Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning
Bragt i Altinget den 20. april 2017

Endelig kom den længe ventede analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet omkring de danske ph.d.-uddannelsers faglige niveau.
Som relativt nyudklækket ph.d. og aktiv debattør om sundhedsvidenskabelig forskning og ph.d.'er var det befriende og betryggende at få ”sort-på-hvidt”, at det ikke er gået ud over kvaliteten, at man har prioriteret og investeret i at øge antallet af ph.d.-studerende i sundhedsvæsenet.
Afhandlingerne og den forskning, der produceres, er af høj kvalitet. Både aftagere og ph.d.-uddannedes egne vurderinger peger endvidere i retning af, at læger, der har en ph.d., bidrager til at forskningsbasere det offentlige sundhedsvæsen.
De forsker, udvikler og medvirker til forbedringer af den lægefaglige praksis ved for eksempel frembringelse af nye behandlingsmetoder.

Det flugter fint med nyligt publicerede resultater fra en forskergruppe fra Aarhus Universitet i Ugeskrift for Læger, som viser, at hospitalerne sætter stor pris på de ph.d.-uddannede lægers kritiske sans i det kliniske arbejde.

Forskningen bør forsætte, så ressourcer ikke går til spilde

Det er positivt, og jeg er meget enig i, at resultaterne af ph.d.-uddannelserne ikke alene skal måles i indeksfaktorer, antallet af publikationer og bidrag i virksomhedskapital; men også i de lægelige ph.d.'ers evner til at omsætte ny viden i den konkrete behandling af patienterne.
Desværre ved vi fra egne interne medlemsundersøgelser i Lægeforeningen, at det er svært at få tid og rum til den fortsatte forskning som færdiguddannet ph.d. og læge generelt.
Det er afgørende, at samfundets investeringer i forskeruddannede læger ikke går til spilde, og at der skabes muligheder for, at læger med ph.d.-grad fortsat kan bringe deres forskeruddannelse og viden til anvendelse i fortsat forskning.
Samme melding kan man finde i den ambitiøse og fremsynede udmelding, som regeringens vækstteam for life science har offentliggjort for nyligt. Et vigtigt skridt er at investere i et styrket offentlig-privat samarbejde inden for klinisk forskning, og sikre, at lægerne på sygehusene får mulighed for at prioritere forskning i en meget travl klinisk hverdag.
Dette kan blandt andet skabes ved et genoprette muligheden for at interessenter og samarbejdspartnere som for eksempel universiteter, regioner, ministerier og interesseorganisationer kan mødes.

Samtidig bør der etableres et ambitiøst samarbejde mellem Danske Regioner og universiteterne med henblik på at skabe fortsatte og fleksible forskerkarriereveje, så der skabes bedre incitamenter for fortsat deltagelse i dansk sundhedsforskning, eksempelvis delestillinger mellem klinik og forskning.

Nedskæring af forskningsstøtten strider mod sund fornuft

Vækstteamet peger også på, at regeringen bør øge prioriteringen af ressourcer til forskning på sundhedsområdet og dermed gøre op med de nedskæringer af offentlige forskningsmidler, som vi har set de seneste år.
Forskningsstøtten blev massivt beskåret i finansloven for 2016, og samtidig valgte den daværende sundhedsminister, Sophie Løhde (V), at nedlægge Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning.
Det strider imod sund fornuft, og vi mangler at se, at sundhedsvidenskabelig forskning er et område, som regeringen ønsker at prioritere.
Det er tid til at samle de gode resultater og fortsat betragte sundhedsvidenskabelig forskning og uddannelse af fremtidens forskere, herunder ph.d.-uddannelserne, som en nødvendig langtidsinvestering. Alle undersøgelser peger på, at det er nødvendigt.
Forskerne, universiteterne og virksomhederne efterspørger, at det sker.