Ph.d. i robotter: ”Der hviler et stort pres på vores skuldre”

Hani Channir har i sin ph.d. undersøgt, hvordan man kan bruge robotkirurgi til udredning og skånsom kirurgisk fjernelse af kræftsvulster i mandler og tungerod.

- I 2013 donerede en fond en robot til os til forskning i kirurgi. Når man får et nyt instrument til 20 millioner, hviler der et enormt pres på vores skuldre og på afdelingen. Vi ville gerne vise for patienter, kolleger, netværk og fonden, at det giver store fordele at bruge robotkirurgi - først og fremmest til vores patienter med kræft i mandler og tungerod frem for gængse stråle- og kemoterapi. 

Det fortæller Hani Channir, læge, ph.d.-studerende, der på Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik i samarbejde med Patologiafdelingen på Rigshospitalet har skrevet ph.d. om robotkirurgi til behandling af HPV-associeret kræft i svælget. Transoral robotkirurgi kan erstatte tilbuddet om strålebehandling.

- Der er enorme muligheder i teknologien. Med robotkirurgi skubber vi mulighederne for behandling, så det bliver mere skånsomt, og vi kan forbedre de ergonomiske forhold for kirurgen ved at sidde nogle meter væk fra operationsbordet i en konsol, så vi behøver ikke at skulle trække i sterilt.

Læs mere om projektet.

- Robotkirurgien har mange fordele, fordi mundsvælget, altså området ved mandler og tungerod er et vanskelig tilgængeligt anatomisk område, og med robotten kan vi få naturlig og tilstrækkelig adgang via munden, siger Hani Channir, der i øjeblikket er i en KBU-stilling og forsvarer sin ph.d. i februar 2018.

- En af de største glæder er at se, hvor stor en forskel det kan gøre for patienterne. Vi kan tilbyde en operation, som er overstået på en dag, og patienten bliver uskrevet på dag fire og skal ikke længere igennem et forløb med strålebehandling, fortæller han.

- Men det er også lidt skræmmende som læge at bevæge sig ud af sin komfortzone. Vigtigt er også patientsikkerhed og sundhedsdata: Vi er skolet i at anonymisere, og i at data skal opbevares sikkert, og man kan spørge sig selv: Hvordan sikrer vi, at data ikke ryger ud i cyberspace?

- Vi er også trænet i evidensbaseret medicin og viden. Og det tager tid at validere de nye sundhedsteknologier. Rent økonomisk kan man også spørge, om sundhedsvæsenet er gearet til de mange investeringer.

Fremtidens læge
- Fremtidens læge skal kunne det, de kan nu, men også være omstillingsparate. En af de vigtigste kompetencer er at bevare evnen til at være nysgerrig samtidig med at tænke kritisk, kunne validere og overveje patientsikkerheden. Og det er en balancegang. Yngre læger skal være opsøgende over for projekter, hvis de føler, at de har specifikke kompetencer eller kan bidrage med noget inden for det konkrete projekt. På vores afdeling joker vi med, at for at kunne blive en god robotkirurg skal man have nogle års Playstation-erfaring, siger Hani Channir.

Han peger også på, at det er nødvendigt med nogle øremærkede midler til at udvikle og validere ny teknologi.

- Region Hovedstaden har i sommer afsat en rammebevilling på 30 millioner over fem år til at udvikle kunstig intelligens til sundhedsvæsenet og har et mål om at være blandt verdens bedste. Det er vejen frem, at man finder behovet på hvert speciale og noget, man vil prøve af. Men for at implementere det, skal det give mening.

Læs om Region Hovedstadens rammebevilling.