Forskningsmetoder

Det er naturligvis vigtigt at overveje sammenhængen mellem problemstilling og metodevalg. Men vær også opmærksom på, at dit metodevalg skal være realistisk at gennemføre, så du kan færdiggøre din afhandling inden for 3 år. Snak med din vejleder om tidsperspektivet, men forhold dig også selv kritisk til, om metodevalget er for ambitiøst.

Her er en oversigt over potentielle forskningstrin/metoder, som du kan drøfte med din vejleder:

Pilotstudie

I mange tilfælde laver man pilotstudie/test, inden man initierer det endelige forsøg. Ofte skal man indhente tilladelser fra diverse myndigheder, før man kan begynde forsøget. Vær opmærksom på, at myndighederne kan have en lang sagsbehandlingstid.

Forsøgsfase

Når alle forberedelserne er på plads, kan man begynde forsøget. Selve forsøgsfasen kan tage fra få måneder i eksempelvis registerforskning til flere år ved kliniske randomiserede forsøg.

Analyse og fortolkning

Når alle data er indsamlet, starter analysefasen og herefter fortolkningen af data. Til sidst skal resultaterne præsenteres for omverdenen via kongresser og publikation i videnskabelige tidsskrifter.

Undervejs i projektet støder man endvidere tit på nye spørgsmål, hvorfor det enkelte forsøg ofte medfører nye projekter.

Præklinisk forskning

Udviklingen af lægemidler er et typisk eksempel på lægevidenskabeligt relateret forskning. Man taler om præklinisk forskning, fx udvikling af lægemidlerne i laboratorier, efterfulgt af prækliniske forsøg på dyr og/eller cellekulturer.

Kliniske undersøgelser

Foretages på mennesker og opdeles traditionelt i fire faser:

  • Fase I
    Omfatter de første forsøg på mennesker, hvor man undersøger de sikkerhedsmæssige forhold: kan man tåle det, hvordan nedbrydes det i det menneskelige legeme osv. Her er man endnu ikke nået til at se på den terapeutiske virkning.
  • Fase II
    Her går man i gang med at undersøge den terapeutiske effekt af lægemidlet, og man titrerer sig blandt andet ind på de rigtige terapeutiske doser og får viden om mere almindelige bivirkninger.
  • Fase III
    Undersøgelserne er stor-skala undersøgelser, som skal danne grundlag for godkendelse af lægemidlerne. Her afprøves lægemidlet i doseringer, som fastlagt ud fra fase II forsøgene og efficiency og efficacy kan bestemmes nærmere. Disse forsøg laves typisk på "rene populationer", fx mænd mellem 35 og 50 år udsat for asbest.
  • Fase IV
    Efter markedsføringen udføres de såkaldte fase IV undersøgelser, hvor der indsamles viden fra den praktiske brug "ude i marken", hvor bl.a. sjældnere forekommende bivirkninger kan identificeres.

Kvantitative metoder

Inden for de naturvidenskabelige fag er det fremherskende at benytte kvantitative metoder, hvor man ser på målbare parametre, som så kan sammenlignes kvantitativt, bl.a. ved brug af statistiske metoder.

Kvalitative metoder

Drejer det sig om mere sociologiske fænomener, kan andre metoder være mere velegnede til at opnå den ønskede viden, herunder de såkaldt kvalitative metoder, der ikke på samme måde lader sig bearbejde statistisk.

Grundforskning

Sigter på at øge viden og erkendelse, men uden at det nødvendigvis (umiddelbart) har noget anvendelsesformål. Der er altså ikke nogen defineret "nytteeffekt" af grundforskningen. Men den viden, som er opnået ved grundforskning, danner som regel grundlaget for videre forskning.

Anvendt forskning

Er i modsætning til grundforskningen rettet mod et bestemt formål, fx at udvikle en ny medicin til et bestemt formål. En stor del af den lægevidenskabelige forskning er anvendt forskning, idet den forsøger at finde behandlingsmetoder mod specifikke sygdomme eller symptomer.