Pension i FAPS

Kommer man fra en overenskomstansættelse, f.eks. på sygehus, når man køber praksis første gang, er det muligt at fortsætte som selvbetaler i Lægernes Pension.

Dette skal gøres inden for et år efter fratræden af den stilling, som berettiger til medlemskab af Lægernes Pension.

Der skal i visse tilfælde afgives helbredsoplysninger til pensionskassen, når man overgår til selvbetaling.

For øjen- og ørelæger indbetaler regionen pensionsbidrag i henhold til Lægernes Pensions vedtægter.