På vej ind i et valgår

5. januar 2015

Af Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men jeg vover det ene øje og forudser, at i de kommende måneder vil debatten om sundhedsvæsenet fylde stadig mere i samfundsdebatten. Senest den 14. september 2015 har vi overstået det næste folketingsvalg. Inden da vil vi have oplevet en valgkamp, hvor sundhed bliver et vigtigt emne. Ifølge vælgerne er sundhed det vigtigste politiske tema i tiden op mod dette valg.

Det er svært at klage over, når man som Lægeforeningen arbejder for at give læger en stærk stemme i sundhedspolitik, og naturligvis er det velkomment, hvis partierne vil konkurrere på et bedre sundhedsvæsen for borgerne.

En afgørende forudsætning for det er en langsigtet plan for udviklingen i den primære sektor. Med stadig mere specialiserede sygehuse og et voksende antal ældre og kronisk syge i de kommende år er der behov for at prioritere udvikling af og investering i det nære sundhedsvæsen med de praktiserende læger i en nøglerolle.

Lægeforeningen vil også arbejde for, at patienterne får adgang til de bedste behandlinger og slipper af med de dårlige og forældede tilbud. Vi presser på, for at arbejdet med nationale kliniske retningslinjer kan fortsætte, og vi håber ikke mindst på politisk forståelse for, at Danmark får et uafhængigt prioriteringsinstitut, som samler den faglige rådgivning om behandlingsmetoder.

I dag bliver lægemidler af uransagelige grunde vurderet og reguleret af et utal af organer, heriblandt Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), Medicintilskudsnævnet, regionernes Rådet om Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS). Det mudrer billedet, og i en tid, hvor der lanceres stadig flere lægemidler, har sundhedsvæsenet brug for et muskuløst institut, der kan rådgive sundhedsprofessionelle, politikere og myndigheder.

Og til sidst et ønske fra lægers egen verden: drop nu den femårsfrist. Erfaringen bortdømmer denne form for politisk detailstyring, som ikke fører til de ønskede flere speciallæger. I stedet arbejder stadig flere læger i uklassificerede stillinger inden deres KBU-forløb. Det har ingen gavn af.

Mit håb er også, at politikerne i den kommende periode i højere grad vil respektere en arbejdsdeling, som balancerer. At Folketinget prioriterer den centrale styring og overlader resten til driftsherrer og sundhedsprofessionelle. Vi efterlyser, at politikere tør gøre det nødvendige og rydder op i de mange delmål, der hvert år sættes i økonomiforhandlinger og satspuljeforlig. Der er behov for færre, overordnede, men ambitiøse mål.

Lægeforeningen ser frem til en livlig politisk debat op til folketingsvalget. Vi har selv tænkt at blande os, og forhåbentlig vil mange medlemmer også gå i clinch med sundhedspolitikken og sikre, at de sundhedsfaglige behov bliver hørt. Godt valg og godt nytår!

 

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 1/2015.