Oprykket i højere stilling

Yngre læger oplever ofte at blive rykket op i andre vagtlag på grund af ferie, under vakancer mv. Reservelæger i forvagtslag bliver rykket op i bagvagtslag, 1. reservelæger fungerer som afdelingslæger, og afdelingslæger fungerer som overlæger. Det rejser forskellige spørgsmål om løn, om det lægeligt forsvarlige ved oprykning mv.

Problemer

1. Hvad får man i løn, når man er oprykket
2. Hvad vil det sige at blive oprykket - får man tillæg ved oprykning i bagvagtslag
3. Kan man sige nej til oprykning
4. Hvad med timeopgørelser og oprykning

1. Hvad får man i løn, når man er oprykket

Problem
Ved vakancer, sygdom, ferie og lignende oplever yngre læger at blive rykket op i andre vagtlag eller i en anden stilling end den, de egentlig er ansat i. Spørgsmålet er, hvad man skal have i løn, når man rykker op eller fungerer i en højere stilling.

Regler
Forholdene ved oprykning er reguleret i den generelle Forhandlingsfællesskabsaftale: Se aftalen om midlertidig tjeneste i højere stilling (PDF)

Bliver man pålagt midlertidigt at rykke op i en højere stilling - fx. en reservelæge der skal gøre tjeneste i en 1. reservelægestilling - skal man have løn for oprykningen, hvis man varetager de væsentligste arbejdsopgaver i den højere stilling.
 
Aflønningen kan ske på to måder: Enten indgår man lokalt en aftale om et funktionsvederlag. Gør man ikke det, skal man have en løn svarende til den højere stilling.

Hvis man indgår en lokal aftale, er der ingen regler for, hvilken størrelse vederlaget skal have. Det er dog et krav, at funktionsvederlaget er pensionsgivende.

Indgår man ikke en lokal aftale, er der nogle bestemte regler for, hvornår man kan få tillægget, og hvordan det udregnes.

Det er en betingelse, at man har fungeret mindst 15 kalenderdage i sammenhæng (22 dage ved funktion på grund af ferie). Egen ferie og sygdom afbryder funktionsperioden, men ikke fridage, afspadsering og lignende.

Funktionsvederlaget udgør forskellen mellem lønnen i den faste stilling og i den højere stilling, da princippet jo er, at man skal have samme løn som i den højere stilling.

Arbejdstiden følger de arbejdstidsregler, der gælder for den højere stilling. Det betyder, at afdelingslæger, der rykker op i en overlægestilling, skal følge overlægernes arbejdstidsregler ved vagt, merarbejde mv.

Løsning
Yngre Lægerådet må være opmærksom på, at oprykkede yngre læger får den korrekte løn for oprykningen.
 
Man må overveje, om man skal forsøge at indgå lokale aftaler om funktionsvederlag. Fordelen er bl.a., at man kan lave aftaler uden karenstiden på de 15/22 dage, at funktionsvederlaget udbetales ved sygdom, ligesom man kan aftale, at der ikke sker modregning for lokale løntillæg.

2. Hvad vil det sige at blive oprykket – får man tillæg ved oprykning til bagvagt

Problem
Vagtarbejdet er for mange yngre læger organiseret med forskellige vagtlag, forvagts- mellemvagts- og bagvagtslag. Ofte rykker yngre læger op i et højere vagtlag ved vakancer som fx sygdom og ferie, og spørgsmålet er, om man så har ret til løntillæg.

Regler
Reglerne om funktion i højere stilling handler om stillinger og ikke om vagtlag. Den første betingelse for at være berettiget til tillæg ved oprykning er derfor, at man rykker op i en anden stillingstype. Hvis det højere vagtlag fx udelukkende er normeret med 1. reservelæger, så vil en reservelæge, der rykker op, være omfattet af reglerne om funktion i højere stilling.

Hvis der derimod er tale om et vagtlag, der fx er normeret med fem 1. reservelæger og to reservelæger, og det er en vakant reservelægestilling, man bliver oprykket i, så vil man ikke være berettiget til 1. reservelægetillæg.

Det er også en betingelse for tillæg, at man varetager de væsentligste arbejdsopgaver i den højere stilling. Overtager man kun en del af arbejdsopgaverne - fx vagtarbejdet men ikke dagfunktionerne - så er det ikke sikkert, man er berettiget til funktionsvederlag.

Løsning
Hvis man har vagtlag, der omfatter både reservelæger og 1. reservelæger eller både 1. reservelæger og afdelingslæger, og hvor man derfor ikke altid kan bruge reglerne om funktion i højere stilling, kan man i stedet overveje at aftale løntillæg efter reglerne om lokal løndannelse. Begrundelsen er, at disse reservelæger henholdsvis 1. reservelæger har nogle særlige kvalifikationer eller varetager særlige funktioner. En sådan aftale er bl.a. indgået på Hvidovre Hospital under Lokal løndannelse. Lokallønaftaler i regionerne.

3. Kan man sige nej til oprykning

Problem
Ofte vil den yngre læge være interesseret i oprykning og betragter det som et udtryk for ledelsens tillid til, at man kan varetage funktioner på et højere niveau.

Der er imidlertid også tilfælde, hvor den yngre læge ikke ønsker oprykning, fordi lægen ikke mener at have kvalifikationerne til at kunne varetage arbejdet på forsvarlig vis.

Der kan også være yngre læger, som frygter, at oprykningen går ud over deres videreuddannelse, fordi de så ikke kan varetage arbejdsopgaverne i deres oprindelige uddannelsesstilling.

Regler
Som udgangspunkt kan man ikke nægte oprykning. Arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet, og det er principielt arbejdsgiveren, der bestemmer, hvad der er hensigtsmæssigt og forsvarligt.

I forbindelse med videreuddannelsen er der dog nogle særlige regler for yngre læger, idet det fremgår af overenskomsten, at ”Læger, som er ansat i undervisningsstilling, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder” (overenskomstens § 16).

Løsning
Hvis man mener, oprykning er problematisk - enten fordi den oprykkede læge ikke har kvalifikationerne til at bestride den højere stilling, eller fordi det går ud over videreuddannelsen - så må man tage det op med ledelsen. Måske kan sagen løses ved oplæring, instrukser eller lignende. Man kan også inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge.

4. Timeopgørelser og oprykning

Problem
En yngre læge bliver rykket op i en periode. Det nye vagtlag har en anden normperiode og en anden arbejdstilrettelæggelse end det vagtlag, lægen kommer fra. Hvad gør man - skal man afslutte timeopgørelsen som ved stillingsskift, eller skal den oprykkede læge fortsætte med sin oprindelige normperiode?

Regler 
Der er ikke regler for denne situation. Det har været drøftet med arbejdsgiverne i det tidligere H:S, hvor følgende blev aftalt: ”Ved længerevarende skift til andet vagtlag (mere end tre måneder) foretages normtimeopgørelse som ved stillingsophør, og lægen følger herefter det nye vagtlags normperiode. Ved korterevarende skift (tre måneder og derunder) følger lægen som hovedregel normperioden i sit oprindelige vagtlag”.

Løsning
En mulig løsning er at tage udgangspunkt i fremgangsmåden i det tidligere H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab).