Ophavsrettigheder

Som ph.d.-studerende og indehaver af ph.d.-graden har du ophavsret til dit værk, dvs. selve ph.d.-protokollen og din afhandling.

Lav aftale om ophavsret i kontrakten

Yngre Læger anbefaler, at du får skrevet en henvisning til ophavsretslovens § 1 i kontrakten med universitetet eller den kliniske afdeling, så det bliver slået fast, at ophavsretten til afhandlingen og artikler skrevet af dig, også tilkommer dig. Dette er også ophavsretslovens klare udgangspunkt, medmindre andet er aftalt.

Du kan finde mere information om ophavsrettigheder hos de videnskabelige udvalg - UBVA og UVVU. UBVA holder gratis kurser om forskellige emner, bl.a. ophavsrettigheder - se mere på deres hjemmeside.

Det siger Lov om ophavsret

Lov om ophavsret § 1 beskytter litterære og kunstneriske værker mod kopiering og misbrug. Forfatteren til en afhandling eller en artikel vil derfor altid som udgangspunkt have ophavsretten til afhandlingen eller artiklen, medmindre forfatteren har fraskrevet sig retten.

Ophavsretten har blandt andet til formål at hindre andre i at kopiere teksten helt eller delvist.

Forfatterskab

De fleste internationale tidsskrifter følger ICMJE-gruppens kriterier for forfatterskab - fx Ugeskrift for Læger.

Reglerne er enkle og internationalt anerkendte.

For at blive krediteret som forfatter/medforfatter og dermed ophavsmand til et værk skal man have været involveret i alle fire af disse led:

  • konceptudvikling og design, eller analyse og fortolkning af data samt
  • udkast til artikel eller intellektuel kritisk revision af denne for så vidt angår vigtigt indhold samt
  • endelig godkendelse af den offentliggjorte version af artiklen.
  • tilsagn om at være ansvarlig for alle aspekter i manuskriptet, det man sikrer sig, at spørgsmål om nøjagtighed eller lødighed er undersøgt og løst.

Ophavsret til forskningsdata

Forskningsdata kan godt være ”et litterært produkt”, men det er en betingelse for at opnå ophavsretlig beskyttelse, at de er udtryk for ophavsmandens personlige, skabende indsats dvs. egen intellektuelle frembringelse.

Mange forskningsdata frembringes imidlertid i overensstemmelse med almindelig videnskabelig metode, og man kan derfor ikke tale om en individuel kreativitet eller skabende indsats i forbindelse med frembringelsen. Kreativiteten ligger i stedet i fx udarbejdelse af artikel om emnet eller måske ved udarbejdelse af forskningsdesign.

Mange forskningsdata vil derfor ikke i deres rå form være ophavsretligt beskyttet, og derfor opstår spørgsmålet, om den kliniske afdeling, som man har været ansat på, da man frembragte data, har krav på disse data. Det vil ofte være tilfældet, men det må afgøres konkret i den enkelte sag.

Spørgeskemaer

Spørgeskemaer vil normalt være ophavsretligt beskyttede som et litterært værk, da der foretages kreative valg ved udarbejdelsen af skemakonceptet, fx hvilke spørgsmål der skal medtages eller udelades, hvordan spørgsmålene skal formuleres mv. De svar, som gives, kan efter omstændighederne også være ophavsretligt beskyttet, hvis svarene er i prosaform. Modsat hvis der blot er tale om afkrydsning.

Databaser

Hvis forskningsdata bliver lagt i en database, kan databasen også nyde særlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 71. Det kræver, at der er tale om væsentlig investering, og at investeringen er relateret til oprettelsen af databasen og ikke til at frembringe de pågældende forskningsdata.

Beskyttelsen efter § 71 tilkommer den, der fremstiller databasen. Hvis en ph.d.-studerende fremstiller en database som led i et fast og varigt ansættelsesforhold, kan dennes ophavsret efter omstændighederne overgå til arbejdsgiveren i større eller mindre omfang.