Ofte stillede spørgsmål om gruppelivsforsikringen

Jeg vil gerne forhøje min gruppelivsforsikring. Kan jeg beholde mit nuværende modul, hvis jeg får afslag?

Ja, du kan godt beholde dit nuværende modul.

Skal jeg kontakte min egen læge omkring helbredsspørgsmål på ansøgningen til gruppelivsforsikring?

Nej. Forenede Gruppeliv sender et helbredserklæringsskema til dig pr. mail, som du skal udfylde og returnere. Hvis Forenede Gruppeliv vil have uddybet nogle af dine svar, giver de dig besked.

Kan min ægtefælle/samlever også tegne en gruppelivsforsikring, selvom han/hun ikke er læge?

Ja. Ægtefæller/samlevere er pr. 1.1.2018 ligestillet med medlemmer, hvilket betyder at de kan tegne en gruppelivsforsikring uden samtidig oprettelse af en medlemsforsikring og forsikringen opretholdes i forbindelse med skilsmisse samt hvis medlemsforsikringen ophører på grund af alder eller dødsfald.

Hvordan forhøjer jeg min gruppelivsforsikring?

Du skal sende en ny ansøgning om det modul, du ønsker være forsikret for. Ansøg her.

Hvordan går jeg ned i modul?

Du skal sende en mail til gruppeliv@dadl.dk

Jeg bliver 70 år i år. Gælder min gruppelivsforsikring stadig?

Ja, den gælder hele kalenderåret, det år du fylder 70 år. Derefter ophører forsikringen automatisk.

Jeg er i tvivl om, hvem jeg har indsat som begunstiget.

Det kan du se ved at logge ind på Mit Gruppeliv på www.fg.dk (log ind kræver NemID).

Jeg vil gerne begunstige en anden end min ægtefælle. Hvordan gør jeg det?

Du kan indsætte og ændre begunstiget ved at logge ind på Mit Gruppeliv på www.fg.dk (log ind kræver NemID).

Hvem er mine nærmeste pårørende?

Det er i prioriteret rækkefølge din ægtefælle, samlever, livsarvinger, arvinger ifølge testamente eller arvinger ifølge loven. Du kan se den fulde liste på www.fg.dk.

Jeg er blevet skilt/separeret. Hvem får pengene, hvis jeg dør?

Se ovenfor om nærmeste pårørende.

Hvordan får Forenede Gruppeliv besked om dødsfald?

Forenede Gruppeliv får besked fra CPR.