Nyhedsbrev, 16. marts 2021

Camilla Rathcke sommer

Kære kollega

Lægeforeningen inviterer til to digitale medlemsmøder med fokus på forskellige aspekter ved klage- og tilsynssystemet.

Først arrangerer vi en paneldebat med ansvarlige myndigheder og Danske Patienter om, hvorvidt det stigende antal klage- og tilsynssager er godt for patientsikkerheden, eller om de blot skaber mere utryghed hos sundhedsprofessionelle. Desuden vil vi drøfte muligheder for at forbedre det nuværende tilsyns- og patientklagesystem.

På det næste møde dykker vi ned i, hvor svært det er for den enkelte at få en klagesag. Mødet vil også belyse, hvordan ledere og arbejdspladser kan forberede sig bedst muligt på den situation, hvor en læge får en klagesag. 

Ved begge møder kan du lytte med, blive klogere og stille spørgsmål undervejs.

Møderne er gratis og vil foregå via Zoom.

Jeg glæder mig til at få en god debat, og jeg håber, du vil være med.

De bedste hilsener
Camilla Noelle Rathcke
 


Paneldebatmøde den 12. april kl. 16.30-18.00: Flere læger får en tilsyns- eller klagesag - Giver det mere patientsikkerhed?

Kom til digitalt medlemsmøde med paneldebat om, hvorvidt tilsyns- og patientklagesystemet bidrager nok til at skabe forbedringer for patientsikkerheden uden samtidig at skabe unødig bekymring blandt lægerne. Her vil et panel med repræsentanter for lægerne, patienterne og tilsynssystemet og patientklagesystemet debattere mulige forbedringer og tage imod spørgsmål fra dig.

Læs mere og tilmeld dig her


Medlemsmøde den 21. april kl. 16.30-18.00: Hvorfor er det svært at få en klagesag, og hvordan håndterer man situationen - som læge, kollega og leder? 

Kom til digitalt medlemsmøde og hør om baggrunden for, hvorfor patienter klager, og bliv klogere på, hvorfor det er naturligt at reagere med usikkerhed, som mange oplever, når de får en klagesag. Få også viden om, hvordan arbejdspladser og ledere kan forberede sig bedst muligt på den situation, hvor en ansat får en klagesag.

Læs mere og tilmeld dig her