Gå til indhold

Slidte hospitaler og gammelt IT og udstyr: Læger efterlyser milliarder til opgradering

Nyhed Lægeforeningen

Der skal investeres markant i blandt andet nye scannere, IT-systemer og vedligehold af gamle hospitaler. Lægeforeningen efterlyser nu investeringer på cirka 6,5 milliarder i den økonomiaftale, som Finansministeriet og Danske Regioner skal lande for store dele af sundhedsvæsenet i løbet af kort tid. ”Uden seriøse, vedvarende investeringer i udstyr og bygninger vil patienterne opleve dalende kvalitet i de tilbud, hospitalerne kan levere,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

"

Mange hospitaler er gamle og slidte, for udstyr og bygninger af ældre dato er ikke blevet opgraderet eller renoveret i tilstrækkelig grad. Flere af landets hospitaler er mere end 50 år, og jo længere man venter med at renovere dem, jo dyrere risikerer det at blive. Det går i sidste ende udover den samlede kvalitet, som sundhedsvæsenet kan tilbyde patienterne og indebærer en risiko for at skabe A- og B-hospitaler. Desuden har det konsekvenser for det antal patienter, sundhedsvæsenet kan nå at behandle.


Derfor efterlyser Lægeforeningen, at regeringen investerer milliarder i blandt andet nyt IT-udstyr, scannere, og vedligehold af hospitalsbygninger i den kommende økonomiaftale.


”Der har været for mange år, hvor sundhedsvæsenets udstyr og bygninger bredt set ikke er blevet opgraderet nok. Det er noget, mange læger oplever hver dag på hospitaler landet over. Selvom apparatur af ældre dato fungerer, så misser man muligheden for tage nye, bedre og måske mere skånsomme metoder og behandlinger i brug til gavn for patienterne,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.


”Uden seriøse og vedvarende investeringer i udstyr og anlæg vil patienterne opleve dalende kvalitet i de tilbud, hospitalerne kan levere. Vedligehold og afskrivning alene vil kræve cirka 4.5 milliarder, men det opretholder kun status quo. Der skal også investeres massivt i nyt udstyr, teknologier og andet, hvis vi skal følge med udviklingen. Derfor skal der i økonomiaftalen sættes i omegnen af 6,5 milliarder af,” siger Camilla Rathcke.


Hun henviser til en analyse om investeringsbehovet fra Danske Regioner.


Ikke super at spare på ”supersygehuse”


Hertil kommer penge til at imødegå budgetoverskridelserne på de nye sygehusbyggerier. De nye såkaldte ”supersygehuse” må jævnligt droppe at investere i nyt udstyr og IT på grund af overskridelser af de urealistisk stramme budgetrammer. Det er vigtigt, at de bliver håndteret, så de nye byggerier kommer til at leve op til de krav og forudsætninger, der er stillet til dem.


”Det er ikke særligt ”super”, når vigtige dele af nye sygehusbyggerier nedgraderes af sparehensyn. Det handler ikke kun om en pæn ramme og enkeltstuer, det handler ikke mindst om, hvad man fylder ind i rammen i form af IT og medicoteknisk udstyr som f.eks. scannere mv,” påpeger Lægeforeningens formand.


Nødvendigt med investeringer i digitalisering


Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 282.000 i dag til 571.000 over de næste 25 år. Og 1,5 mio – ca. 25 procent – af befolkningen vil være over 65. Vi lever altså længere, heldigvis, men også med flere sygdomme, som skal behandles.


”Derfor er det et must at investere massivt i opgraderinger af udstyr, IT, teknologier og bygninger for, at sundhedspersonalet kan behandle flest mulige patienter.


Alternativet er, at sundhedsvæsenet ikke vil kunne tage hånd om alle med behov for behandling,” siger Lægeforeningens formand.


Hun påpeger desuden, at landets hospitaler må betragtes som kritisk infrastruktur, og at der derfor skal være styr på cybersikkerheden. Det kræver også investeringer.


"