Regionerne skal lytte til medarbejderne og tage ansvar for prioritering, hvis vi skal undgå nye skandaler
Kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital (AUH) er dybt ulykkelig. Det fastslår Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, efter at flere hundrede patienter har ventet længere på behandling end de to uger, som garantien foreskriver. Nogle af patienterne har muligvis ventet så længe, at helbredende behandling ikke længere var en mulighed.
”Det er en naturlig reaktion at kræve ansvaret placeret, men man løser ikke kriser som denne alene ved at afskedige folk. Det grundlæggende problem er mangel på ressourcer og mangel på medarbejdere. Der er ikke personale nok til at behandle alle patienter til tiden, og der er ikke blevet afsat penge til at sende patienter til udlandet. Det misforhold ændrer afskedigelserne intet ved,” siger Susanne Wammen.
Hun peger på, at hvis der skal komme noget konstruktivt ud af sagen, skal blikket derfor rettes et andet sted hen. Nemlig til Region Midtjyllands håndtering af de mange advarsler om svigt i kræftbehandlingen, som nu er blevet gennemgået af Kammeradvokaten og rådgivningsfirmaet Implement.
Flere overlæger har tidligt i forløbet gjort regionen og sygehusledelsen opmærksom på, at den lovbestemte behandlingsgaranti ikke kunne overholdes, og har bl.a. efterlyst mulighed for at sende patienterne til udlandet. Det er sket bl.a. ved at bruge regionens lovpligtige whistleblowerordning.
Men på trods af dette er der ifølge Kammeradvokaten sket alvorlige og grove fejl. Patienterne har ikke fået oplyst deres rettigheder, og økonomi er sat før patientens rettigheder. Dette er ovenikøbet sket systematisk og bevidst, og efter at flere læger fra afdelingen har gjort opmærksom på konsekvenserne.
”Når de eksterne undersøgelser peger på, at regionen systematisk og bevidst har tilsidesat patienternes rettighed og samtidig har ignoreret advarslerne fra overlæger på afdelingen, så er det ekstremt kritisk. Og man kan undre sig over, at regionen har en whistleblowerordning, når ingen tilsyneladende tager henvendelserne alvorligt,” siger Susanne Wammen.
Rapporterne peger på, at regionen har skubbet opgaven med at sikre behandlingen inden for de frister, som lovgivningen har fastsat, ned på afdelingsledelsen, selv om den ikke har haft hverken forudsætninger eller ledelsesmæssige beføjelser til at løse problemerne. Det vidner desværre om en regionsledelse, der har prøvet at slippe for ansvaret,” siger Susanne Wammen.
”Sagen tyder på, at der har været en politisk og administrativ skønhedskultur i Region Midtjylland, hvor den øverste ledelse og politikerne helst ikke har villet høre om problemerne og bevidst har undgået at påtage sig ansvaret for de svære prioriteringer.”
Susanne Wammen hilser det derfor velkomment, at topledelsen i Region Midtjylland med Anders Kühnau i spidsen nu erkender, at det er nødvendigt at ændre den måde, regionen håndterer ledelsesinformation på, så man sikrer, at medarbejdernes advarsler og bekymring når op til de politisk ansvarlige.
”Det er en vigtig erkendelse. Hvis vi skal undgå nye skandaler, er det afgørende, at medarbejderne kan tale åbent om de udfordringer, de står overfor, og at regionen lytter til dem. Men lytte gør det naturligvis ikke alene. I sidste ende handler det om, at politikerne skal have modet til at være med til at prioritere og træffe de svære valg, som er nødvendige i et sundhedsvæsen, hvor der ofte er et misforhold mellem ressourcer, lovkrav og befolkningens forventninger. Det gælder i øvrigt ikke kun i regionerne, men i lige så høj grad i Folketinget, som fastlægger lovkrav og de økonomiske rammer for sundhedsvæsenet,” siger Susanne Wammen.