Læger skal i alvorlige tilfælde kunne få erstatning efter smitte med coronavirus

”Hvis læger og andre sundhedspersoner bliver alvorligt syge, får varige mén eller dør som følge af smitte med coronavirus, skal det give arbejdsskadeerstatning. Når samfundet beder sundhedsprofessionelle om at stå i frontlinjen, mens resten af samfundet er lukket ned, er det afgørende at sikre både deres helbred og rammerne for deres egen og deres pårørendes tilværelse,” siger Andreas Rudkjøbing.

På nuværende tidspunkt er der usikkerhed om lægers ret til erstatning i tilfælde, hvor de får varige mén eller dør som følge af smitte med coronavirus. Det springende punkt er, om man kan dokumentere, at en læge er blevet smittet som følge af direkte kontakt med en patient. I brevet til beskæftigelsesministeren skriver Lægeforeningen blandt andet:

”Det vil være overordentligt vanskeligt for en læge og hans eller hendes pårørende at sandsynliggøre, at lægen er blevet smittet med coronavirus som følge af direkte kontakt med patienter. Når symptomer først udvikles 4-12 dage efter smitten, og når død eller varige mén typisk først optræder efter en længere sygdomsperiode, betyder kravet om dokumentation for årsagssammenhængen reelt, at det er umuligt at forudsige, om den smittede læge vil kunne få erstatning som arbejdsskade.”

Andreas Rudkjøbing anmoder derfor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen om at sikre læger, der bliver alvorligt syge eller får mén kan få dækning som arbejdsskade, eller at deres pårørende i forbindelse med dødsfald er sikret dækning.

”Læger arbejder i frontlinjen. Også i situationer hvor der ikke er tilstrækkelige værnemidler. De eller deres pårørende skal sikres dækning som arbejdsskade, hvis de bliver syge, får varige mén eller dør som følge af smitte med coronavirus. Det er helt uacceptabelt, hvis læger eller pårørende skal igennem et uskønt juridisk tovtrækkeri om at kunne sandsynliggøre smittevejen,” siger Lægeforeningens formand.

Han tilføjer ”at læger overalt i sundhedsvæsenet kan blive smittet uden at det i praksis er muligt at dokumentere årsagssammenhængen. Det gælder ikke alene læger på sygehusene, men f.eks. også en praktiserende øjenlæge eller en praktiserende læge, der kan være smittet af en patient, lægen møder i konsultationen eller på hjemmebesøg for at behandle dem for andre sygdomme.” 

Lægeforeningen afventer i skrivende stund et endeligt afklarende svar fra Beskæftigelsesministeriet, der dog foreløbig har kvitteret for, at han finder problemstillingen alvorlig og har sat gang i et hurtigt udredningsarbejde.