Lægeforeningen: Corona-pres bør udskyde genindførelsen af behandlingsgarantien
Efter planen skal behandlingsgarantien i sundhedsvæsenet genindføres fra den. 1. januar 2021, men Lægeforeningen opfordrer regeringen og Danske Regioner til at udskyde den beslutning. Behandlingsgarantien vil lægge endnu mere pres på sundhedsvæsenet under den nuværende covid-19-bølge. ”Lad fagligheden råde på landets afdelinger i stedet for en rigid behandlingsgaranti,” siger formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.
Regeringen og Danske Regioner lagde tidligere på året en plan for at genindføre den suspenderede behandlingsgaranti i sundhedsvæsenet fra nytår, og dermed skal læger snart til at kigge på kalenderen i stedet for udelukkende at prioritere de sygeste patienter først. Planen tager dog forbehold for, at sundhedsvæsenet skal være klar til genindførelsen, og derfor hejser formanden for Lægeforeningen nu det det røde flag.
”Det vil være uforsvarligt fortsat at gå efter at genindføre behandlingsgarantien om ca. en måned, når vi kan se, at det ulmer ude på mange afdelinger. Læger oplever et stigende pres på grund af covid-19, og det pres vil en genindførelse af behandlingsgarantien øge. Det vil ikke være hensigtsmæssigt i en situation med tegn på udtrætning i personalet og tiltagende smittespredning. Der er derimod behov for mere elastik nu og i de kommende måneder, så læger og sundhedspersonale kan prioritere de patienter, som har størst behov,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.
”Selv under helt normale omstændigheder er det en meget stor og tidskrævende opgave, som behandlingsgarantien på 30 dage for ikke-akutte sygdomme pålægger læger og sundhedsvæsenet, og behandlingsgarantien kræver normalt sundhedsvæsenets fulde kapacitet,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Lægeforeningen opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke til at se på planen for genindførelsen af patientrettighederne med nye øjne.
”Retten til behandling inden 30 dage for ikke-akutte sygdomme hindrer læger og sundhedsvæsenet i at prioritere de patienter, som har størst behov for behandling først. Ikke alle tilstande kræver lige hurtig behandling. Eftersom der er begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet, bør man lade fagligheden råde på landets afdelinger og i stedet hjælpe de patienter, som har størst behov, først. Det giver bedre mening end en rigid behandlingsgaranti,” siger Camilla Noelle Rathcke.
I et endnu ikke offentliggjort sundhedsudspil fra Lægeforeningen foreslår lægerne, at man i stedet for at genindføre behandlingsgarantien på den anden side af covid-19-epidemien, indfører en differentieret ret til behandling inden for 30 til 60 dage for ikke-akutte patienter.
”Patienterne skal hurtigt i behandling, når de bliver ramt af sygdom. Det er vi alle enige om. Men alt haster ikke lige meget, og noget haster slet ikke. Derfor er den fastlåste ret til behandling inden for 30 dage for ikke-akutte patienter uden hensyntagen til den konkrete patient og sygdom ikke fagligt velbegrundet og giver ikke det bedste tilbud til patienterne. Politikerne bør give bedre mulighed for at prioritere de mest syge patienter højest,” siger Camilla Noelle Rathcke.