Debat: Kan samfundssindet redde sundhedsvæsenet?

Af praktiserende læger Johan Reventlow og Camilla Høegh-Guldberg, medlemmer af PLO-Sjællands bestyrelse

Sundhedsvæsenet har længe været presset i region Sjælland bl.a. pga. lægemangel. COVID-19 pandemien har ikke gjort det nemmere at løse sundhedsopgaverne. Alligevel er meget lykkedes på kort tid. Bl.a. fordi samfundssind er udvist af både patienter og personale. 

Samfundssind er kåret til årets ord i 2020, og kan bedst beskrives som den vilje enhver har udvist til at vise mådehold og samarbejdsvilje, når det handler om at få Danmark ud af den nuværende sundhedskrise. 

COVID-19 har presset sundhedsvæsenet til det yderste, og derfor har der været brug for at prioritere. Det har påvirket serviceniveauet, og det har vi som praktiserende læger i vores daglige virke mødt forståelse for.

Det er fx kommet til udtryk ved, at vores patienter i højere grad selv har taget stilling til, om de synes der var behov for at en læge tilså dem. Og udsigten til at skulle bruge længere transporttid end normalt for at få foretaget test, er blevet mødt med imødekommenhed.

I begyndelsen af pandemien udeblev patienterne i så stort omfang, at vi faktisk blev bekymret for at overse kritisk sygdom. Efter et par måneder blev aktiviteten i almen praksis næsten normaliseret, om end det foregik under helt andre betingelser. Værnemidler blev en del af hverdagen, og udstrakt brug af video- og telefonkonsultation tog over. 

Digitale løsninger har givet nye muligheder på sygehus, klinikker og i lægevagten i en situation hvor smitten skal begrænses. Digitale løsninger sparer tilmed transporttid for patienterne.

Men som alment praktiserende læger er vi samfundets gatekeeper, og holder omtrent 90% af befolkningen ude fra dyre hospitalsophold. Hvis det skal foregå lægefagligt forsvarligt, er fysisk fremmøde ofte nødvendig for kvaliteten af vores arbejde. Så videokonsultation kan ikke erstatte alle besøg hos lægen.

Omstilling af almen praksis har været krævende og gennemgribende. Alle praktiserende læger har omlagt klinikdriften til nye og ofte mere tidskrævende arbejdsgange for at matche corona-virkeligheden. Skiftende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne har også udfordret muligheden for at tilse så mange patienter som før.

Den omstilling de praktiserende læger har været igennem skal sammenholdes med, at Region Sjælland allerede før pandemien stod på en brændende platform med lægemangel. Andelen af praktiserende læger i regionen er faldet med 15% gennem de seneste 10 år.

Ca. 20% af de praktiserende læger passerer folkepensionsalderen i 2021. Herudover har andelen af udbrændte læger været for opadgående de senere år som følge at stigende arbejdspres. En tendens som under de nuværende betingelser forventes at fortsætte. 

Efter 10 måneders pandemi er sundhedsvæsenet ved at være udtrættet. Udover at passe lægevagten i aften og nattetimerne efter dagens dont i vores lægeklinikker, har vi naturligvis tilbudt at stå til rådighed som beredskabslæger i kommunerne, hvis det bliver nødvendigt med ekstraordinære udskrivninger af patienter fra hospitalerne for at give plads til corona-patienter.

Senest har vi medvirket til at vaccinere samtlige plejehjems-beboere. Vi er som læger stolte over at kunne bidrage i en særlig og historisk lang beredskabsperiode.

Spørgsmålet er, om samfundssind alene kan redde sundhedsvæsenet på sigt, eller er det netop nu, serviceniveauet skal tilpasses de faktiske ressourceforhold? 

Med udsigt til en markant stigende andel af ældre borgere, flere patienter med en samling af kroniske sygdomme og fortsat lægemangel er der brug for nye måder at løse sundhedsopgaverne på. Presset på sundhedsvæsenet vil kun stige de kommende år, og prioritering er nødvendig.

Politikere og borgere må afstemme forventninger om, hvad der reelt er muligt i det sjællandske sundhedsvæsen, hvad der reelt er nødvendigt, og hvad der ville være rart at have.

Samfundssindet har fået vanlige servicekrav til at aftage. Den velvilje og forståelse for at udvise hensyn til vores sundhedsvæsen, bør politikerne bruge aktivt til at foretage de nødvendige tilpasninger, inden det er for sent: 

• For det er træls at skulle køre efter tilbud om test, vaccine eller lægelig vurdering. 


• Det ville være trygt at have alle sundhedstilbud lokaltlet tilgængelige og gerne hele døgnet. 


• Det ville være rart hvis der ikke var ventetid på at blive set, uanset hvad man fejlede – eller hvor længe man havde fejlet det.


• Det ville være fantastisk, hvis alle patienter kunne få de samme tilbud, uanset hvor de bor. 

Måske ville det være endnu mere fantastisk, hvis samfundssind og en prioritering i sundhedsvæsenet sikrer at de mest udsatte, mest syge og mest udfordrede patienter bliver hjulpet først, mens ressourcestærke patienter måske skal køre lidt længere? 

Debatindlægget blev bragt den 21. januar i Sjællandske Medier.