Debat: Der er behov for særlig indsats i Sjælland i forbindelse med sundhedsreformen

Indlæg af Camilla Høegh-Guldberg, formand PLO-Sjælland, og Peter Wied, næstformand PLO-Sjælland

Regeringen har fremlagt sit forslag til den længe ventede sundhedsreform, men desværre rummer udspillet ikke de løsninger, som vi i den grad savner i de lægedækningstruede områder (LTO). I Region Sjælland er 12 ud af 17 kommuner nyligt udpeget som LTO, hvilket svarer til, at 70 procent af sjællandske borgere bor i områder, hvor det er svært at blive tilmeldt en praktiserende læge.

Regeringen skal roses for at anerkende, at der er problemer i sundhedssektoren, og det er fx positivt, at der er en forståelse for, at den demografiske udvikling med langt flere ældre kræver tilførsel af ressourcer. En foreslået styrkelse af det nære sundhedsvæsen og et kvalitetsløft for behandling af en række kroniske sygdomme, så disse håndteres mere ensartet, lyder også fornuftigt. Reformen indeholder endda konstruktive tanker om en Robusthedskommission, hvor fokus skal være på at sikre tilstrækkeligt personale og tid til at varetage patienternes sundhedsmæssige udfordringer.

PLO har estimeret, at der i fremtiden vil blive brug for 5.000 praktiserende læger fordelt over hele landet. Men ting tager tid – det gør udarbejdelse af rapporter i kommissioner, og det gør uddannelse af læger også. Vi har i Region Sjælland længe stået på en brændende platform i forhold til lægemangel og en øjeblikkelig indsats for fastholdelse af de snart mange ældre læger er påkrævet.

Regeringen har forladt sin oprindelige tanke om værnepligt med tvungen lægetjeneste i Udkantsdanmark. Der tales nu om praksispligt, hvor læger under uddannelse skal afhjælpe manglen på praktiserende læger. I forvejen må patienter i LTO se (og køre) langt efter specialiserede behandlingstilbud. Og når det nære sundhedstilbud i LTO-områder skal leveres af vikarer i udbuds- og nærklinikker eller af uddannelseslæger med begrænset almen medicinsk erfaring, så vil det halte med kontinuiteten, kvaliteten og lighed i sundhed. 

Region Sjælland er sundhedstruet og lighed i sundhed er reelt en illusion. Sundhedsprofilen viser, at Sjælland stadig er regionen med den ringeste sundhedstilstand. Gennem en 4-årige periode er andelen af sjællandske borgere med f.eks. langvarig sygdom, multisygdom, ensomhed og svær overvægt forøget. Det presser et i forvejen presset sundhedsvæsen, hvor behov og kapacitet ikke matcher bl.a. pga.  mangel på sygeplejersker, speciallæger, psykologer m.fl. Akutmodtagelser må lukke for at modtage patienter. Borgere må vente på kommunale aflastningspladser. Tilflyttere kan ikke få en praktiserende læge nær deres bopæl.

I en region med så store udfordringer kommer regeringens sundhedsudspil til kort. Forslag om praksispligt, nye nærhospitaler, udbredelse af licensklinikker og robusthedskommission er ikke nok til at vende udviklingen i Sjællands sundhedstruede områder – og slet ikke på den korte bane. Der skal tænkes helt anderledes ud af boksen og udvises villighed til at finde særlige løsninger i en helt særlig udfordret situation. 

Politisk må det prioriteres at finde løsninger for de sundhedstruede områder som 70 procent af regionens borgere bor i. Overenskomst for almen praksis og andet sundhedspersonale har ikke løst udfordringen. Nationale ideer om f eks. ligelig fordeling af lægelige uddannelsesstillinger mellem regionerne eller frit lægevalg uanset afstand har ikke bidraget positivt til udviklingen i vores region.

Sjællandske politikere er bundet af lovgivning, interne aftaler med de øvrige regioner og overenskomster i forhold til muligheder for at understøtte private erhverv (med f eks lokaler, huslejeloft, personale, økonomi) eller at lave regionale udbud og regler, der kan bidrage til at borgere får adgang til en praktiserende læge.

Hverken sygehuse eller Det Nære Sundhedsvæsen i regionen og kommunerne kan løfte opgaven med at sikre lighed i sundhed på de nuværende vilkår. På den korte bane er der - som under covidberedskabet - behov for at de relevante sundhedsaktører samles og udarbejder en prioriteret plan, der fjerner de barrierer, som forhindrer brandslukning på den sundhedsmæssige platform.

Sjællandske politikere har tidligere søgt og fået dispensation fra såvel lovgivning (etablering af nærklinikker) eller overenskomst (etablering af regionalt drevet lægevagt) og der er i seneste konstitueringsaftale nævnt begrebet ”friregion”. Forhåbentlig har politikerne det mod og den handlekraft, som kræves for at prioritere de sundhedstruede områder. Ellers ser det sløjt ud for sundheden og ikke mindst patienterne i Region Sjælland.

Indlægget er bragt i Sjællandske Medier den 22. april 2022.