Vi vil så gerne have, at den erfarne læge bliver lidt længere
  • PLO
01. marts 2019

Fastholdelse af ældre læger på arbejdsmarkedet er på den korte bane det greb, der allerhurtigst kan bidrage til at løse de store udfordringer med mangel på praktiserende læger. Men regeringens udspil til en sundhedsreform giver desværre ingen konkrete bud på dette, skriver Gunver Lillevang i debatindlæg.

Af Gunver Lillevang, bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Et æble om dagen holder lægen væk, siges der. Men hvad serverer vi for at få de ældste læger til at blive længere på arbejdsmarkedet? 354 praktiserende læger er 65 år eller derover. Hvis de alle fortsatte med at arbejde nogle år endnu, ville det hjælpe gevaldigt på lægemanglen.

Men hvordan overbeviser vi de erfarne læger om, at livet i klinikken de næste par år er sjovere end livet på pension? Det giver regeringens udspil om sundhedsreform desværre ingen konkrete bud på. 

Fastholdelse af ældre læger på arbejdsmarkedet er ellers på den korte bane det greb, der allerhurtigst kan bidrage til at løse de store udfordringer med lægemangel.
Hvis den ældste del af lægeflokken går på pension i morgen, forværres lægemanglen øjeblikkeligt. Hvis vi derimod sørger for at fastholde lægerne med gode vilkår, bliver lægemanglen i de kommende år væsentligt mindre end ellers.

I sin plan for fremtidens almen praksis fra juni 2018 ”En læge tæt på dig” adresserede regeringen fastholdelse af ældre læger, og regeringens forslag om at lave en særordning for de ældre læger i forhold til den såkaldte akkreditering sikrede, at 63 læger valgte at udskyde et ellers planlagt ophør.

Det var rigtig godt. Men der er behov for endnu flere politiske initiativer og værktøjer, som kan få de ældre læger til at blive nogle år længere i deres klinik. Det, der virker overvældende for nogen, er måske overkommeligt for andre, så der er brug for håndholdte løsninger, hvor den enkelte læge bliver taget med på råd.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har en række forslag til løsninger. Med udsigt til, at almen praksis i de kommende år skal løse stadig flere opgaver, er det af afgørende betydning, at der tænkes fastholdelse ind, når nye opgaver og nye arbejdsmetoder udrulles i almen praksis.

Det kan virke overvældende for nogle ældre læger, når mangeårige opgaver og rutiner skal laves om. Derudover betyder tidsforbruget og omkostningerne til implementeringen, at det for ældre læger er mindre økonomisk attraktivt at påtage sig nye opgaver.

Det bør derfor være en mulighed enten at fritages eller at få ekstra hjælp til at implementere nye opgaver, som praksis ikke tidligere har løst.

Seniorordninger på lønmodtagerområdet består oftest af nedsat tid. For at mindske den samlede arbejdsbyrde for de ældste privatpraktiserende læger kan man gøre flere ting. Fx give nedsat patienttal som en rettighed og ikke bare en mulighed, som det er i dag. Man kan også lave mere fleksible rammer for at ansætte læger i praksis, så timetallet for den ældre læge kommer ned.

I dag er det ofte mere økonomisk attraktivt at søge over i løse vikariater i andre typer af lægeklinikker end at blive i sin egen praksis. Det kan tilskynde til, at man afhænder sin praksis, fordi man så kan få sine sidste år som læge i ansættelser med større frihed, mindre bøvl, kortere arbejdstid og højere honorering pr. arbejdstime. 

Derfor bør der overvejes økonomiske gulerødder for de ældste læger, der vælger at blive i praksis. Det kunne fx være i form af økonomisk og praktisk hjælp til vikar i forbindelse med kurser og ferie eller økonomisk hjælp til ansættelse af ekstra personale for de ældste læger.

I dag har 70 pct. af alle lægepraksis lukket for tilgang af patienter, og patienttallet stiger og stiger. Hvis den ældste del af lægeflokken går på pension i morgen, forværres lægemanglen øjeblikkeligt. Hvis vi derimod sørger for at fastholde lægerne med gode vilkår, bliver lægemanglen i de kommende år væsentligt mindre end ellers.

Det tager fem år at uddanne speciallæger i almen medicin, og selv om man nu lægger op til at skrue gevaldigt op for antallet af uddannelsesstillinger, bliver der brug for alle de læger, vi overhovedet kan holde på de næste 5-10 år.
******************************************************************
Debatindlægget er blevet bragt i Jyllands-Posten den 1. marts 2019.