Sygehusplanen i Region Sjælland hænger ikke sammen
  • Overlægeforeningen
18. december 2018

Det er absurd, at sygehusene i Region Sjælland, som i årtier har kæmpet med stor mangel på speciallæger, sygeplejersker og andre medarbejdere, nu skal fyre folk i hundredvis som led i regionens store spareplan. Men der er andre alvorlige problemer ved planen, som vil få mærkbare konsekvenser for patienterne, men som desværre indtil nu er blevet overset i den aktuelle debat.

Politikerne i Region Sjælland har nemlig besluttet, at hjerteafdelingen – kardiologien – skal flytte fra akuthospitalet i Køge til Roskilde. De kalder flytningen for en ”styrkelse og samling af kardiologien”, men desværre er der ikke megen styrkelse af hjertebehandlingen, tværtimod. Og da slet ikke set med patienternes øjne.

Sjællands Universitetshospital i Køge, som skal være fuldt udbygget i 2020, er regionens flagskib, og der er investeret milliarder af kroner i at bringe det op på et niveau, hvor det kan matche universitetshospitalerne i Region Hovedstaden.

Men med beslutningen om at flytte hjerteafdelingen til Roskilde bliver universitetshospitalet i Køge nu det eneste hospital i Danmark med akutfunktion, som ikke har en hjerteafdeling fysisk til stede på matriklen. Og det er faktisk lige så skørt som det lyder. For der er mange gode grunde til, at alle andre lignende hospitaler har en hjerteafdeling.

Hele ideen med etableringen af akuthospitaler er at samle alle vitale funktioner under et tag, så patienterne kan være sikre på, at hospitalet rummer al den ekspertise og det udstyr, der er nødvendig for at give dem den bedst mulige behandling, når de er akut og alvorligt syge. På den måde kan man hurtigt få fat i de erfarne specialister inden for alle væsentlige sygdomsområder, og det er nemt at flytte patienten fra en afdeling til en anden, hvis behandlingen kræver det. 

Derfor skal der naturligvis være en hjerteafdeling i Køge. Regionen vil måske forsvare beslutningen med, at alle hjertepatienter fint kan køres direkte til Roskilde uden at skulle omkring akutmodtagelsen i Køge. Men så enkel er verden desværre ikke.

For det første har Region Sjælland som den eneste region fravalgt lægeambulancer. Det betyder, at mandskabet i ambulancerne ikke er rustet til at stille den præcise diagnose, som afgør, om den akut og alvorligt syge patient skal til Køge eller Roskilde – eller et andet hospital. Det øger risikoen for kritisk forsinkelse af behandlingen.

For det andet er det selv med grundig lægeundersøgelse og -diagnostik ikke muligt i alle tilfælde at afgøre, om der kan ligge en hjertesygdom til grund for en patients akut dårlige tilstand. Og i så fald skal man også i gang med at flytte patienten, hvilket aldrig er gavnligt.

For det tredje er hjerteafdelingen også vigtig for de patienter, som indlægges i Køge med andre sygdomme. Det sker jo desværre, at deres tilstand forværres, og at der støder f.eks. hjertekomplikationer til i sygdomsforløbet. Og når det sker, står man altså i den situation, at patienterne skal flyttes midt i et kritisk forløb.

Der er altså på ingen måde tale om, at Region Sjælland med beslutningen om at udskille hjerteafdelingen på regionens førende hospital har fundet de vises sten. Tværtimod demonstrerer beslutningen, hvorfor alle de andre regioner har valgt, at deres universitetshospitaler med akutfunktion selvfølgelig skal huse en hjerteafdeling.

For hele princippet om, at akuthospitaler skal kunne levere sikker behandling af høj kvalitet inden for stort set alle væsentlige sygdomsområder, kollapser ganske enkelt, hvis man fjerner kardiologien.

Derfor vil jeg stærkt opfordre politikerne i regionen til at genoverveje beslutningen og rykke hjerteafdelingen til Køge. Jeg er klar over, at der er investeret et stort beløb i hjerteafdelingen i Roskilde. Men det kan ikke bruges til at forsvare, at alvorligt syge patienter fremover skal køres i zig-zag mellem det ene og det andet hospital.

Nogle gange må man erkende, at der tidligere i et forløb er truffet en forkert beslutning og så rette den. Hellere det end at insistere på at blive ved med at gøre det forkerte. Det kan hverken patienterne eller medarbejderne være tjent med.

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen

Indlægget blev bragt i Sjællandske Medier lørdag den 15. december.