Sygdom rammer alle - også læger
  • FAS
  • Overlægeforeningen
01. februar 2019

Er arbejdslivet blevet for krævende? Kan du genkende et eller flere af nedenstående punkter? Så er Lægeforeningens arrangement måske aktuelt for dig.

  • Kræver arbejdslivet mere end du kan klare?
  • Oplever du at stå alene i situationen?
  • Overvejer du at blive sygemeldt?
  • Er dit liv ændret af en fysisk eller psykisk lidelse?
  • Er du måske allerede blevet sygemeldt?
  • Er arbejdslivet på stand-by?

Lægeforeningen afholder i foråret 2019 en række arrangementer i henholdsvis Odense, Aarhus og København.

Arrangementerne retter sig både mod dig, der allerede er sygemeldt og dig, der måske overvejer at sygemelde dig.

Odense
Tirsdag d. 12. marts 2019
Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken,
Lumbyvej 11, 5100 Odense C.

Aarhus
Torsdag d. 14. marts 2019
Lægeforeningen Midtjylland,
Fredens Torv 3B, 8000 Aarhus C

København
Onsdag d. 27. marts 2019
Lægeforeningen,
Kristianiagade 12, 2100 København Ø.

Alle arrangementer foregår kl. 17-20 og der vil undervejs være forfriskninger og sandwich.

Oplæg

Overlæge i socialmedicin og lægekonsulent for Det Kollegiale Netværk for Læger, Henrik Agerlin Petersen holder oplæg over temaet ’Jeg er blevet syg – hvad gør jeg?’

Lægeforeningens socialrådgiver Susanne Qvistgaard, holder oplæg om at vende tilbage til arbejdslivet igen efter sygdom, sygedagpenge og det kommunale system som et vilkår i situationen – og om balancen i livet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Ved arrangementerne er der mulighed for at møde andre læger, som befinder sig i en tilsvarende situation, ligesom der vil være mulighed for at danne netværksgrupper, hvis der er interesse for det.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til socialrådgiver Susanne Qvistgaard, e-mail: sq@dadl.dk med angivelse af navn, telefonnummer og medlemsnummer.

Det er gratis at deltage, og der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

OBS:
Vær gerne opmærksom på at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at komme, så pladsen kan gå til din kollega på ventelisten.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susanne Qvistgaard på tlf. 35 44 82 13 ml. 9-12.

Vel mødt.