Svendborg-sagen bør prøves ved Højesteret
  • Lægeforeningen
14. september 2017

Lægeforeningen bakker op om læge, som for nylig blev dømt ved Østre Landsret i den såkaldte Svendborg-sag. Sagen er af principiel vigtighed for, hvilket ansvar der kan lægges på skuldrene af den enkelte læge.

Lægeforeningen har opfordret en læge, som tidligere arbejdede på Svendborg Sygehus, til at søge om at få sin sag prøvet ved Højesteret. Lægens advokat har nu indgivet ansøgning hos Procesbevillingsnævnet. Det sker efter, at lægen for nylig ved Østre Landsret blev dømt for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. 

”Der er tale om en dybt ulykkelig sag. Først og fremmest for patienterne og de pårørende, naturligvis. Der er sket fejl, men det er efter Lægeforeningens vurdering ude af proportion at dømme hende for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed.  Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske. Det er derfor afgørende for lægestanden at få en entydig juridisk vurdering af, om fejl af denne karakter virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Han peger på, at sagen også rejser spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, når det går galt i sager som disse.

”Her lægger retten hele ansvaret over på den unge læge, som tager imod patienten, mens ledelsens ansvar for klare instrukser og for, at alle kender dem, fortoner sig fuldstændigt. I stedet gøres systemfejl, som mangelfuld kommunikation og uklarhed om ansvar på en arbejdsplads, hvor der skal tages mange hurtige afgørelser, til en sag om én læges handlinger”, siger Andreas Rudkjøbing.
 
Baggrunden er, at en patient med mavesmerter i 2013 blev indlagt til observation. Der var tale om en patient med diabetes, og ved ankomsten bad lægen mundtligt en sygeplejerske måle hans blodsukker, hvilket ikke skete.  Næste morgen var han ikke kontaktbar, fik svære hjerneskader og døde efter en lille måned. Anklagemyndigheden har ikke på noget tidspunkt anklaget lægen for at være ansvarlig for dødsfaldet.

Men Østre Landsret har som grundlag for at dømme lægen for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed lagt til grund, at forvagten ved indlæggelsen ikke journalførte instruksen eller en plan for kontrol af diabetes, og at hun ikke på anden vis sikrede, at hendes mundtlige instruks blev fulgt. 

Forudsætningen for, at en sag kan føres for Højesteret, er, at Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det. Lægeforeningen støtter lægen med advokatbistand under hele processen.