Sundhedsreform: Læger er positive over for et styrket, nært sundhedsvæsen
  • Lægeforeningen
  • Yngre Læger
  • PLO
  • Overlægeforeningen
16. januar 2019

Lægerne ser positivt på regeringens ambition om at sikre større sammenhæng i det nære sundhedsvæsen og på de initiativer, der skal stille større krav til kvaliteten af ydelserne i kommunerne. En stærk lægefaglig indflydelse i de nye sundhedsfællesskaber er en forudsætning for, at reformen kan fungere efter hensigten.

Lægeforeningen, Yngre Læger, Overlægeforeningen og PLO er tilfredse med, at regeringen i sin sundhedsreform med 21 nye sundhedsfællesskaber vil styrke det nære sundhedsvæsen.

”Vi står i dag med åbenlyse problemer, når det gælder kapacitet, kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Udspillet viser, at regeringen har forstået det, og det er positivt. Vi er tilfredse med, at udspillet prioriterer at få større kapacitet og flere læger i almen praksis og speciallægepraksis, og at fastholde dem, der er. Det er helt afgørende”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

De fire foreninger peger også på vigtigheden af, at læger og andre sundhedsprofessionelle får den nødvendige indflydelse i den nye organisering af sundhedsvæsenet.

”Det er helt afgørende, at læger får en central plads i ledelsen af fællesskaberne. At sikre prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløb på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner er en kompleks opgave. Derfor bør der være folk med lægefaglig indsigt med i ledelsen. Uden de kompetencer vil fællesskaberne blive en overflødig og bureaukratisk konstruktion”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

”Sundhedsfællesskaberne er et bud på en ændret struktur, der kan muliggøre et tættere samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger, så vi opnår bedre patientforløb for komplekse patienter og en bedre udnyttelse af ressourcerne i det nære sundhedsvæsen. Men det kræver, at sundhedsfællesskaberne organiseres i en lavpraktisk og operationel retning og med en stærk lægefaglighed repræsenteret i ledelsen”, siger Christian Freitag, formand for PLO.

”Det er afgørende, at det er faglighed, der er styrende for samarbejdet i det nære sundhedsvæsen – og at mål og roller er klart formuleret. Yngre Læger vil også se meget kritisk på bureaukratiske og teknokratiske elementer i samarbejdet, men vi støtter selvfølgelig op om bedre sammenhæng for patienterne – fx synes vi, at der er behov for fælles ledelse og økonomi for udvalgte patienter på tværs af sygehuse og primær sektor, ” siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Positivt med kvalitetskrav til kommunerne

Et vigtigt element i reformen er, at kommunerne skal leve op til fælles bindende krav til kvaliteten af deres ydelser. Regeringen har meldt ud, at Sundhedsstyrelsen får musklerne til at stille kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt, og det er et vigtigt skridt fremad, vurderer de lægelige organisationer.

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, understreger, der i høj grad er brug for at styrke sammenhængen i behandling mellem de specialiserede sygehuse og det nære sundhedsvæsen, og det er positivt, at regeringen tager fat på denne opgave.

”Men det kræver, at der er klare, faglige krav til kvaliteten, uanset om det er kommunerne, almen praksis eller sygehusene, der har ansvaret for behandlingen. Og her kan jeg godt være bekymret for, om det kan lade sig gøre, når man spreder ansvaret ud på 21 sundhedsfællesskaber og 98 kommuner, siger Lisbeth Lintz.

”Kommunerne er en vigtig del af sundhedsvæsenet, og derfor er det også oplagt, at de skal leve op til kvalitetskrav på samme måde, som regionerne har skullet. Det er vigtigt, at vi som læger ved, hvad vi henviser patienterne til, og at patienter og pårørende kan føle sig trygge,” siger Andreas Rudkjøbing.

Reformen kræver ressourcer

De lægelige organisationer peger på behovet for flere ressourcer, hvis sundhedsvæsenet skal fungere, som regeringen lægger op til i sin reform.

I det nye udspil er afsat omkring seks mia. kroner fra 2020 til 2025 til en nærhedsfond til det nære sundhedsvæsen, men derudover nævner udspillet ikke, hvad regeringen vil tilføje af ekstra midler til at gennemføre reformens initiativer.

”Det er naturligvis positivt, at der er afsat midler i denne pulje. Men det er klart, at der er brug for yderligere midler i de kommende år, og det forventer vi, at regeringen har forståelse for”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Lægeforeningen har for nylig i et nyt udspil krævet, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med to procent om året til 2025 for at kunne sikre et stadig voksende antal patienter den nødvendige behandling. Det svarer til ca. 3 mia. kr. pr. år i år og godt 4. mia. kr. pr. år i 2025.

”Der er fortsat brug for et solidt og langsigtet økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet. Det ændrer sundhedsreformen ikke på.”, understreger Andreas Rudkjøbing.