Stadig lang vej for ligestilling for LGBTQIA+ personer
  • Yngre Læger
21. august 2020

Et år efter, de fortalte deres historie, gør de to yngre læger nu status.

”Endelig”. ”Du har så meget ret”. Sådan lød nogle af de mange kommentarer og beskeder, som Cæcilie Trier Sønderskov fik i kølvandet på, at hun i et interview i Ugeskrift for Læger havde valgt at stå frem og fortælle om, hvordan det er at være læge og samtidig være LGBTQIA+ person. Anledningen var Pride-ugen 2019, og målet var at få prikket hul på bylden af tavshed, fordomme og grænseoverskridende spørgsmål i sundhedsvæsenet.

Det samme gjorde Kim Agerholm Brogaard med et debatindlæg i Dagens Medicin, hvori han blandt andet beskrev, hvilke konsekvenser, der er forbundet med at være LGBTQIA+ læge og – patient.

De talte og taler fra hver deres sted - geografisk såvel som i sundhedsvæsenet. Cæcilie er hospitalslæge og i dag 1. reservelæge i pædiatri på Holbæk Sygehus. Kim er i hoveduddannelse i almen medicin i en almen praksis i Sønderjylland. Men begge har de enslydende oplevelser med at være læge og LGBTQIA+ person. Begge er de yngre læger, medlemmer af Yngre Lægers bestyrelse, og begge havde de altså modet til at stå frem – velvidende at de kunne blive mødt af både fordomme og uforståenhed.

Reaktionerne tydeliggjorde problemet
”Debatten var i høj grad præget af meget forskellige meninger. Mange var positive og kunne godt se problematikken. Til gengæld var der også kritiske røster og spidse kommentarer,” lyder det fra Kim Agerholm Brogaard, og Cæcilie Trier Sønderskov bakker op om det billede: ”Mange skrev positivt til mig privat, mens kommentarer offentligt kunne være i stil med: ”Hvorfor skal vi tale om det? Det er da ikke noget problem” eller kaldte mig krænkelsesparat”.

Sammen gør de status nu, et år efter, at de stillede sig frem og tog bladet fra munden. På reaktionerne, de fik, og om det har rykket ved noget. Anledningen er Pride-ugen 2020, og målet er fortsat at sætte fokus på åbenhed og ligestilling for alle seksualiteter og kønsidentiteter i sundhedsvæsenet.

”Jeg modtog 34 personlige mails fra praktiserende læger, medicinstuderende, yngre læger og overlæger som alle takkede for debatindlægget om at være LGBTQIA+ person i sundhedsvæsenet. Jeg takker for hver og én af de mails. ‪I virkeligheden er det også netop dét, der er problemstillingen. Hver fjerde LGBTQIA+ person føler ikke, at de kan være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen. Det er tankevækkende. De føler fortsat ikke de kan stå frem,” fortæller Kim Agerholm Brogaard.

På Cæcilie Trier Sønderskovs daværende afdeling trak chefen hende til side efter artiklen: ”Hun synes, det var sejt at have mig ansat og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at fortælle mine kollegaer på afdelingen om mine oplevelser. Corona satte det på hold, men jeg tror snart, det kan lade sig gøre,” siger hun og fortsætter: ”Det er helt afgørende, at vi taler i stedet for at tie. Der er en gennemgående berøringsangst, og mange er bange for at støde nogen, men det er bare bedre at få elefanten ud af rummet, også selvom man måske kommer til at gå lidt for langt. Så kan vi jo tale om det og komme videre.”

Ingen revolution, men håb
Ingen af de to yngre læger har oplevet, at deres historier og den efterfølgende debat har rykket alvorligt ved kulturen blandt lægekollegaer. Men de er siden blevet inviteret til at deltage i flere debatter om emnet, så den politiske bevågenhed er der – og her er de to og Yngre Læger som forening blevet en relevant partner. Selvom der ikke er tale om en revolution, så håber de begge, at de ved at de stod frem og fortsat bliver ved med at arbejde for mere ligestilling for LGBTQIA+ personer alligevel kan skubbe til deres kollegaer. Midlet til reelt at få ændret kulturen i lægeverdenen er helt klart: Tal, tal mere og tal åbent.

”Der er en indgroet opfattelse af, at læger ikke er fordomsfulde, men virkeligheden er en anden, når det kommer til dette tema. Læger er ikke mere fordomsfulde end andre, men de samme forestillinger og forbehold eksisterer altså også blandt læger,” siger Cæcilie Trier Sønderskov, og Kim Agerholm Brogaard supplerer:

”Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på, at hver fjerde LGBTQIA+ person ikke føler, at de kan være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen. Det er tankevækkende, at de stadig ikke føler, de kan stå frem. En del af vores identitet er forbundet med vores arbejdsliv som læger, og ensomhed er et markant problem blandt LGBTQIA+ personer - også blandt læger. De aspekter vil jeg gerne sætte fokus på. For at vi kan skabe en forandring for et mere inkluderende sundhedsvæsen, er vi nødt til selv ikke at være fordomsfulde. Jeg tror mange læger i dag føler, at de ikke er fordomsfulde, men generelt meget åbne. Men er vi det? Det er ikke nødvendigvis sandheden. Når vi ikke selv accepterer, hvor vi står, så bliver det svært at nedbryde fordomme og sikre et mere inkluderende sundhedsvæsen. Vi skal først se indad.”

 

Hvis du vil læse mere
Kim Agerholm Brogaards debatindlæg i Dagens Medicin blev bragt den 16. august 2019.
Interviewet med Cæcilie Trier Sønderskov i Ugeskrift for Læger blev også bragt den 16. august 2019. Der blev også lavet en podcast, og den kan du lytte til her