Skyld og skam i en coronatid
  • Overlægeforeningen
28. april 2020

Gennem tiderne har megen sygdom været forbundet med skyld og skam ikke mindst i forbindelse med de store epidemier. Desværre er er skyld og skam også blevet en følgesvend til COVID19 for overlæger og andet sundhedspersonale. Skal vi det til livs, kræver det åbenhed, godt lederskab, samarbejde og ansvar.

Af Lisbeth Lintz, Formand for Overlægeforeningen

Sundhedspersonale, som er så uheldig at blive smittet med COVID1,9 kæmper ikke kun mod de fysiske følger. ”Coronaskam” er også et begreb, som mange overlæger og andre sundhedsprofessionelle fortæller om.

For når vi kan beskytte os selv via afstand og ved at vaske og spritte hænder, så er det vel vores egen skyld, hvis vi bliver smittet? Og det må da være særligt skamfuldt for sundhedspersonale, som om nogen burde kunne klare god hygiejne?

Men nej. Det er ikke den enkeltes skyld. Vi skal alle følge retningslinjerne og beskytte os og andre mod smitte. Men ingen enkeltperson kan med garanti forhindre smitte. I stedet skal vi åbent og ærligt samarbejde med kolleger og ledelse om at lære af vores erfaringer og finde løsninger på de udfordringer, vi møder.

Når ledelse uddeler skyld i stedet for at tage ansvar

Det værste er at opleve at blive beskyldt af sin leder for ikke at overholde ordentlig hygiejne og dermed være ligeglad med, om smitte overføres til andre.

Heldigvis hører det da også til sjældenhederne. Langt de fleste overlæger oplever en ledelse, som tager ansvar. Som tager de ansattes bekymringer og udfordring alvorligt. Og som handler og samarbejder for at finde løsninger.

Men når det sker, opleves det som et dobbelt svigt, fordi vi som medarbejdere faktisk gør alt, hvad vi kan for at forhindre smitte. Og fordi vi forventer mere af vores ledelse.

Vi blæser ikke på alle regler i vores fritid. Tværtimod isolerer mange af os mest muligt, når vi ikke er på arbejde for ikke at bringe smitte ind til de syge og svækkede på hospitalet.

Vi undlader ikke at gøre opmærksom på de risikofaktorer, vi oplever. Som at patienter og personale har vist sig at være smittet og udgøre en smitterisiko uden at vide det, fordi de flere gange er podet falsk negative.

Vi tier ikke stille med, at mangel på værnemidler af tilstrækkelig høj kvalitet som en risiko for smitte blandt patienter og personale.

Samtidig kan vi se, hvilken forskel det gør, når dygtige ledere tager ansvaret på sig i stedet for at skubbe skylden videre.

Når ledere sikrer ordentlig introduktion til brug af værnemidler og smittereducerende foranstaltninger i den konkrete situation, de enkelte afdelinger arbejder i og med de værnemidler, der nu engang er til rådighed.

Når ledere sikrer ordentlig smitteopsporing fremfor at lægge skylden på medarbejderen og dermed risikerer at skjule de vigtige smitteveje.

Når ledere er åbne om, at vi ikke alle steder har optimale i fysiske rammer, giver det mulighed for at finde løsninger. Uanset om det handler om at undgå at sidde mange læger på små kontorer eller om at finde på løsninger, når lidt plads gør det umuligt at holde afstand, når syge skal have hjælp til at vaske sig selv eller gå på toilettet endsige overhovedet komme ud af sengen.

Ansvarlighed og samarbejde er vejen frem

Har vi lært noget af COVID19 er det, at det kræver godt samarbejde at komme gennem krisen.

Vi møder alle nye udfordringer, som ingen kender svarene på, fordi vi står overfor en helt ny sygdom, og mange sygehuse løser nye opgaver på nye måder. Det kræver meget af de ansatte og af ledelsen.

Skal vi komme godt igennem, skal vi lære af dem, der gør det bedst.

Det handler om godt lederskab og godt arbejdsmiljø. Det handler om at turde tale om udfordringerne og invitere medarbejderne med til at finde løsninger. Om at være gode rollemodeller, kommunikere åbent og ærligt og vise hinanden tryghed og faglig respekt.

Sådan er det de fleste steder. Nu skal vi have alle med. Ellers bliver prisen for høj for de medarbejdere, der bliver påført skyld og skam for en smitte, de ikke selv kan tage ansvar for.