Sejr for alle yngre læger: Farvel til seksårsfristen
  • Yngre Læger
01. maj 2019

Så blev vi endelig af med den rigide seksårsfrist! Fra 1. maj 2019 kan alle læger igen få en speciallægeuddannelse, uafhængigt af hvor lang tid der går fra første dag i KBU’en til første dag i hoveduddannelsen.

Lige siden reglen blev indført i 2008, har vi kæmpet politisk mod den på alle fronter, og vi er nu i mål - reglen er væk for altid.

Det er en regel, som har berørt en hel generation af yngre læger. De, der er blevet færdige op til og imens, har følt, at de skulle skynde sig på en måde, der ikke giver mening. De har måske gerne villet forske, prøve flere specialer af eller tage orlov, men det har de ikke kunnet pga. fristen. Flere er faldet for fristen eller har forladt landet - Danmark har mistet speciallæger.

For nogle år siden sendte vi fredagsslik til den daværende sundhedsminister - det hjalp ikke - men nu fejrer vi sejren og byder sundhedsministeren på lagkage!