Postnummeret må ikke være afgørende for kvalitet i behandlingen
  • Yngre Læger
22. april 2021

Et stort flertal uden om regeringen er enige om, at tjenestepligt for yngre læger ikke er vejen frem, og har derfor stemt tjenestepligten ude. Glædeligt mener Yngre Læger, for så kan vi for alvor arbejde for speciallæger i almen medicin til alle, så vi får den rette kvalitet i behandlingen.

Socialdemokraterne har i flere år talt for, at de vil løse manglen på læger i almen praksis ved at indføre det, de kalder tjenestepligt for alle nyuddannede læger. En slags værnepligt for unge læger, der ifølge regeringen ville kunne sikre ”egen læge” til alle. Men selvom ideen kan lyde som en nem løsning, så har vi igen og igen pointeret over for politikerne, at tjenestepligt både er en uambitiøs og uklog idé. Tjenestepligt tager nemlig ikke hensyn til, at det ikke bare er læger, vi mangler, men derimod speciallæger i almen medicin.

Der flyttes stadig flere opgaver fra hospitalerne til det nære sundhedsvæsen, og det stiller højere krav til de praktiserende lægers kvalifikationer. Skal vi løse de udfordringer, som mange patienter står med, så er det speciallæger, der er brug for. Det er det, et bredt flertal uden om regeringen nu har forstået. Og ved at stemme tjenestepligten ude har politikerne valgt, at manglen på praktiserende læger skal løses på anden vis. Det er godt, for forslaget om tjenestepligt giver ingen mening – hverken for patienter, sundhedsvæsenet eller lægerne.

Manglen på speciallæger i almen medicin er dog et reelt problem, som skal løses.

På den lange bane skal der uddannes endnu flere speciallæger i almen medicin. Det betyder, at der skal åbnes for flere hoveduddannelser, så flere yngre læger kan blive speciallæger i almen medicin.

Men også på den korte bane kan der allerede nu gøres en del for at løse problemet.

Antallet at ansatte speciallæger i almen praksis er de seneste godt to år næsten fordoblet. Det er glædeligt, for hver gang en speciallæge i almen medicin vælger at arbejde i almen praksis, og ikke fx på et hospital, så giver det adgang for godt og vel 1600 patienter.

Yngre Læger er vant til et arbejdsliv, hvor de arbejder mange forskellige steder og ofte pendler langt, mens de uddanner sig til speciallæger. Det afgørende for valget af arbejds- og uddannelsessted er, om det pågældende sted har et godt uddannelses- og arbejdsmiljø. Er der det, så kommer de yngre læger også. Til alle dele af landet. Her skal der gøres en indsats.

I Region Nordjylland har oprettelsen af en lægeuddannelse på universitetet med særlig fokus på almen praksis betydet, at yngre læger gerne vil læse og tage deres uddannelse der. Fokus på almen praksis i uddannelsen har gjort en masse interesseret i specialet, og de har efterfølgende slået sig ned i regionen – bl.a. fordi, regionen samtidig har oprettet klinikker, hvor unge speciallæger i almen medicin kan arbejde de første år og modnes til at åbne egen praksis i området.

Esbjerg har i mange år også været det gode eksempel på, hvad man kan opnå. Læger er fagligt ambitiøse, og Esbjerg har slået sig op på, at de har et godt uddannelsesmiljø i deres medicinske blok. Det har fået yngre læger til at søge dertil.

Samtidig ved vi, at den håndholdte rekrutteringsindsats til almen praksisklinikker i udkantsområderne, som den vi fx ser i Syd- og Sønderjylland, er effektiv. En indsats, der er til glæde for både patienter og læger. Det samme ser vi flere gode eksempler på i Region Sjælland, hvilket DR’s dokumentar ”Danmark mangler Læger”, viste.  

Det er indsatser, der virker. Både på kort og langt sigt. Vi håber, at regeringen nu vil lytte, så alle – uanset postnummer – får lettere adgang til egen speciallæge i almen medicin.

Debatindlæg af Helga Schultz, bragt i Avisen Danmark d. 22. april 2021