PLO’s bestyrelse anbefaler ny overenskomst
  • PLO
14. september 2017

PLO’s bestyrelse har på et møde torsdag enstemmigt anbefalet, at repræsentantskabet godkender den overenskomst for de praktiserende læger, som PLO og Regionernes Lønnings-og Takstnævn indgik natten til torsdag.

Der er blevet indkaldt til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i PLO til afholdelse mandag den 25. september klokken 10-16.

Hvis repræsentantskabet på dette møde godkender overenskomsten, vil der herefter blive iværksat en urafstemning blandt PLO’s medlemmer. Der vil desuden blive gennemført medlemsmøder om den nye overenskomst i alle fem regioner.