PLO vil gerne samarbejde om at løse problemerne med 1813
  • PLO
02. maj 2016

Publiceret 9. januar 2015

Ny evaluering peger på en lang række problemer ved akuttelefonen i Region Hovedstaden. PLO er i dialog med Region Hovedstaden og vil gerne samarbejde om at skabe en velfungerende ordning.

Det enstrengede og visiterede akutsystem (EVA) i Region Hovedstaden har givet længere ventetider, stor personalemangel og høj personaleomsætning samt mange utilsigtede hændelser.

Desuden køres der langt færre sygebesøg til borgerne end under den gamle lægevagtsordning.

Det viser en dugfrisk evaluering, som analyse- og forskningsinstituttet KORA har gennemført på vegne af Region Hovedstaden.

Ordningen har vist sig umiddelbart at være ca. fem mio. kroner dyrere end den gamle lægevagtsordning, hvor målet ellers var, at den skulle give besparelser på 15 mio. kroner.

KORA har desværre ikke beregnet på de afledte økonomiske effekter af 1813-ordningen som fx stigende sygehusudgifter og den øgede belastning af ambulanceberedskabet. Var disse effekter medtaget, ville merudgifterne til 1813-ordningen have været endnu større.

"Fra PLO’s side vil vi gerne række hånden frem til et samarbejde med regionen om at gennemføre de nødvendige ændringer, så borgerne i hovedstadsområdet igen kan få en velfungerende akutordning," siger formanden for de praktiserende læger, Bruno Melgaard Jensen.

"Evalueringen tegner et entydigt billede: Akuttelefonen 1813 har ikke indfriet de målsætninger, politikerne i Region Hovedstaden havde, da de valgte at etablere ordningen. Hverken når det gælder kvalitet og service for borgerne eller økonomien," tilføjer han.

Akuttelefonen 1813 afløste for ét år siden det vagtlægesystem drevet af de praktiserende læger, som man fortsat har i landets fire øvrige regioner.

En af de markante forskelle er, at hvor man i resten af landet får en praktiserende læge i røret, når man ringer til vagtlægen, er det i Region Hovedstaden sygeplejersker, der tager telefonen.

"I hele sundhedsvæsenet er trenden, at specialisterne skal i front. PLO har hele tiden ment, at de praktiserende læger skal have en fremtrædende placering i 1813-ordningen, ligesom det er tilfældet i de fire øvrige regioner".

"Evalueringen peger direkte på, at der i dag sker et dobbeltarbejde, da sygeplejersken, der tager telefonen, meget ofte er nødsaget til at viderestille til lægen, som har kompetence til at afslutte konsultationen. Det ville man slippe for, hvis lægen var i front, og på den måde spare tid," siger Bruno Melgaard Jensen.

Evalueringen peger på, at der er store problemer med ventetiden i 1813. Fra den 1. april til den 30. september 2014 blev 90 procent af opkaldene besvaret af en sundhedsfaglig person inden for 15,7 minutter, mens de blev besvaret inden for 18,5 minutter af en læge.

I 2013, hvor de praktiserende læger drev ordningen, blev 90 procent af opkaldene besvaret inden for tre-fire minutter af en læge.

KORA-rapporten viser også, at de praktiserende læger meget ofte savner fyldestgørende information om patienter, som 1813-ordningen har henvist til opfølgning i almen praksis. De såkaldte epikriser (udskrivningsbreve) er fx ofte mangelfuldt beskrevet, hvilket kan forhindre lægerne i at give patienterne en god opfølgning.

Samtidig viser evalueringen, at der over de seks måneder, der er undersøgt, blev registreret 321 utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen i Region Hovedstaden, hvoraf lige under en fjerdedel betegnes som alvorlige.

Til sammenligning blev der i hele 2013 rapporteret knap 30 utilsigtede hændelser i lægevagten i Region Syddanmark og 52 utilsigtede hændelser i Region Midtjylland.

"PLO er klar til at fortsætte dialogen med Region Hovedstaden, så vi i fællesskab kan nå frem til en mere velfungerende akutordning til gavn for borgerne i hovedstadsområdet," siger Bruno Melgaard Jensen.