PLO: Børn ses meget i almen praksis – men teenagerne har behov for særlig konsultation
  • PLO
05. august 2020

En ny PLO Analyse har kigget på børnenes kontaktmønster til almen praksis. Den viser bl.a., at der er stor tilslutning til børneundersøgelserne hos egen læge, når børnene er 5 uger-, 5 måneder- og 12 måneder gamle, men tilslutningen falder til undersøgelserne, når børnene er 2 og 3 år gamle.

Når de unge er i teenagealderen, er der 20 pct. af pigerne og 30 pct. af drengene, der slet ikke henvender sig til almen praksis. Samtidig ses i samfundet et stigende antal unge i mistrivsel, og derfor foreslår PLO, at der indføres en forebyggende teenagekonsultation til unge på 14-15 år, hvor den unge kan drøfte tvivl eller bekymringer af både fysisk og psykisk karakter.

Indsatsen kan skabe en relation til egen læge, som gør, at den unge føler tillid og tryghed ved senere at henvende sig til den praktiserende læge med psykiske såvel som fysiske forhold.

Læs hele den nye PLO Analyse her