På deltid og ret til tillæg
  • Yngre Læger
13. august 2019

Et medlem har stillet os dette spørgsmål:

"Jeg er ansat på deltid med 30 timer om ugen i min introstilling, der af samme grund er blevet forlænget. Jeg har læst, at man har ret til tillæg, når man har været ansat i introstillingen i et år. Har jeg også ret til tillægget efter et år, selvom jeg er ansat på deltid?"

Svar
Ja, det har du. Du får tillægget efter et år, uanset hvor mange timer, du er ansat. Tillægget er på 5.199,58 kr. pr måned og erstatter tillægget for selvstændigt virke på 3.474 kr. pr. måned.