Overlæger: Sundhedsreformen løser ikke de væsentlige problemer
  • Overlægeforeningen
26. marts 2019

De væsentligste problemer i sundhedsvæsenet bliver ikke løst af regeringens sundhedsreform – og reformen vil heller ikke øge kvaliteten. Det siger et flertal af landets overlæger i en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen.

Overordnet set vil regeringens sundhedsreform, som blev præsenteret i dag, ikke løse de væsentlige problemer i sundhedsvæsenet. Det siger 6 ud af 10 overlæger i en ny undersøgelse. Kun 2 ud af 10 vurderer, at sundhedsreformen vil løse problemerne, ligesom det også kun er 2 ud af 10 overlæger, der mener, at sundhedsreformen vil øge kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, genkender overlægernes skepsis:

”På hospitalerne mærker vi i stigende grad de demografiske ændringer med markant flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Vi anerkender, at vi er nødt til at se på, om sundhedsvæsenet er skruet sammen, så vi får mest sundhed for alle. Men vi synes ikke, at vejen er en stor reform, der ændrer på hele strukturen i sundhedsvæsenet.”

Overlægerne i undersøgelsen tvivler på, om sundhedsreformen reelt vil forbedre kvaliteten for patienterne. Kun 19 procent af overlægerne vurderer, at der vil ske en forbedring af kvaliteten, ligesom kun 19 procent af overlægerne mener, at sundhedsvæsenet vil fungere bedre med indførelsen af 21 sundhedsfællesskaber.

”Det er bydende nødvendigt at finde nye løsninger, og der er ingen tvivl om, at flere patienter skal behandles uden for sygehusene, som regeringens sundhedsreform også lægger op til. Men forudsætningen er, at patienterne sikres en høj ensartet kvalitet i diagnostik og behandling, uanset hvor deres behandling foregår,” siger Lisbeth Lintz.

Overlægeforeningen er, ligesom et stort flertal af overlægerne i undersøgelsen, bekymret for, om kommunerne i det nære sundhedsvæsen kan overholde de fastlagte nationale kliniske retningslinjer, som er afgørende for kvalitet og ensartethed i sundhedsydelserne. Kommunerne har begrænset erfaring med at løfte komplicerede behandlingsopgaver og følge nationale kliniske retningslinjer.

”Partierne har med reformen ønsket et mere ensartet sundhedsvæsen, hvor behandlingen ikke afhænger af patientens postnummer. Det er absolut en god ide. Men jeg har svært ved at se, at det vil ske, når vi går fra fem regioner til 21 sundhedsfællesskaber med 98 kommuners forskellige krav og ønsker til, hvordan opgaverne konkret skal løses. De nationale kliniske retningslinjer er afgørende, men det kræver også, at der etableres ledelse på alle niveauer med tilstrækkelig stærk sundhedsfaglig viden,” siger Lisbeth Lintz.

Regeringen vil oprette en nærhedsfond med 8,5 mia. kr., som skal bruges til at styrke sundhedsvæsenet, men det er uvist, hvor stort det reelle økonomiske løft er. Sikkert er det, at ca. halvdelen tænktes brugt på mursten til at bygge flere sundhedshuse, siger Lisbeth Lintz.

”Det er positivt, at regeringen vil skyde ekstra penge i reformen. Men vi kan endnu ikke se, hvor mange nye midler, der tilføres. Og der er store udfordringer. Partierne bag aftalen vil give 120 mio. kr. til at styrke sygehusenes rådgivning af almen praksis og kommunerne. Det svarer til i gennemsnit 4,8 mio. kr. årligt i hver af de fem sundhedsforvaltninger, og det rækker ikke langt, især ikke fordi vi i den grad mangler speciallæger på de områder, hvor der er størst brug for rådgivning – bl.a. psykiatri, geriatri, lungemedicin og andre medicinske specialer”.