Overlæger: Patientansvarlig læge er en fordel for patienterne
  • Overlægeforeningen
02. juni 2021

Den patientansvarlige læge (PAL) kan give højere kvalitet i behandlingen, bedre sikkerhed, større sammenhæng og mere tilfredse patienter. Det viser en undersøgelse, som Overlægeforeningen og Yngre Læger har gennemført. Men undersøgelsen viser også, at tidsmangel og arbejdstilrettelæggelsen kan udgøre væsentlige barrierer for at udbrede PAL.

PAL-ordningen blev vedtaget i Folketinget i 2016. Det skete på baggrund et udspil fra bl.a. Overlægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Yngre Læger, Danske Regioner og Danske Patienter.

Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz peger på, at målet med ordningen er at skabe større kvalitet og tryghed især for patienter med komplekse forløb:

”Det er afgørende for patientens tryghed og for sammenhæng og kvalitet i behandlingen, at der altid er en læge, som har overblikket. I takt med den stigende specialisering har vi set eksempler på, at patienter oplever, at ansvaret for behandlingsforløbet fortoner sig. Det giver utryghed og ofte uhensigtsmæssige behandlingsforløb. Derfor har Overlægeforeningen sammen med Kræftens Bekæmpelse, Yngre Læger m.fl. været drivkraft i at få etableret ordningen,” siger Lisbeth Lintz.

Yngre Læger og Overlægeforeningen besluttede sidste år at skaffe større viden om, hvordan medlemmerne oplever PAL-ordningen i hverdagen. Undersøgelsen blev gennemført i sommeren 2020. 1734 overlæger medvirkede. Heraf var 800 PAL. Tilsvarende medvirkede 453 yngre læger, hvoraf 202 var PAL.

60 pct. af overlægerne svarer i undersøgelsen, at PAL i meget høj grad eller i høj grad bidrager til, at patienterne er tilfredse med deres behandlingsforløb, mens 12 pct. svarer i meget lav grad/i lav grad.

52 pct. svarer, at ordningen påvirker kvaliteten i behandlingen positivt, mens 3 pct. svarer, at den påvirker kvaliteten negativt.  Tilsvarende resultater ses, når det gælder sammenhæng i behandlingsforløb og patientsikkerhed.

Tilsvarende er en stor del af lægerne glade for ordningen. Selv om der i kommentarer og besvarelserne af spørgsmålene rejses flere kritikpunkter, anser den største del af overlægerne arbejdet som PAL for at være fagligt tilfredsstillende. Og flertallet vil gerne selv arbejde som PAL. Overlægerne peger på, at det giver et godt afsæt for at imødekomme patienternes behov for større tryghed og en bedre styring og koordinering af behandlingsforløbene på sygehuse og hospitaler.

Som en af lægerne skriver i undersøgelsen: ”Det er en god ordning for patienterne og giver tilfredshed for mig at have den kontakt og kendskab til patienten. Desuden gør kendskabet stuegangen hurtigere og mere effektiv”.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvor mange patienter, der får tildelt en PAL, eller hvor udbredt ordningen er. 40 pct. af overlægerne vurderer, at implementeringen af ordningen går godt, mens 22 pct. vurderer, at det går dårligt. Undersøgelsen afspejler også, at der er forskellige holdninger til, hvor mange af patienterne der bør have en PAL. Nogle peger på, at ordningen først og fremmest bør gælde patienter med komplekse behandlingsforløb, der involverer flere afdelinger, mens andre peger på, at det er vanskeligt at få ordningen til at fungere for disse patienter.

Mangler tid og ressourcer

Men undersøgelsen viser også, at der i høj grad er brug for at udvikle og forbedre PAL-ordningen. Både overlæger og yngre læger peger blandt andet på manglende ressourcer og tid til, at de kan løfte opgaven som PAL, samt uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af deres arbejdstid, hvilket kan komplicere samarbejdet med deres kollegaer om konkrete patientforløb.

En relativ stor del af både overlæger og yngre læger oplyser, at tilrettelæggelsen af deres arbejdstid ikke sikrer, at de er tilgængelige for patienterne og heller ikke bidrager til samarbejde med kolleger om behandlingen.

På samme måde er der blandede erfaringer med it-systemernes evne til at understøtte PAL-funktionen. Flest oplever, at IT ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter PAL. Der er ingen entydig sammenhæng med, hvilke IT-systemer regionerne bruger.

Disse forhold viser sig også i kommentarerne i undersøgelsen, hvor flere udtrykker bekymring over arbejdsbyrden ved at være PAL, eller som en af deltagerne skriver: ”Udfordringen er nok primært, at der er manglende tid til det. Der er ikke sat tid af til at kunne varetage disse ekstraopgaver”.

Men selv om mangel på tid opleves som en stor barriere, så svarer flest, at lægemangel ikke er en hindring for ordningen. Og overlægerne vil gerne være PAL. Det svarer 50 pct. ja til, mens 16 pct. svarer nej. Flere oplever desuden, at ledelsen skaber rammerne for realisering af PAL, og at arbejdet som PAL er fagligt tilfredsstillende.

”Det er et vigtigt budskab, og det giver os et godt afsæt til vores arbejde sammen med regionerne og de andre aktører for at mindske de hindringer for PAL-arbejdet, som både overlæger og yngre læger oplever i hverdagen. Undersøgelsen er et vigtigt redskab, som både de lokale ledelser og organisationerne centralt skal bruge til at få ordningen styrket, ikke mindst for patienter med komplekse behandlingsforløb, siger Lisbeth Lintz.

Læs hele undersøgelsen her.

Læs mere om PAL-ordningen her

https://sum.dk/nyheder/2016/november/aftale-om-patientansvarlig-laege-paa-plads

https://www.regioner.dk/media/4727/hvidbog-for-den-patientansvarlige-laege-2017.pdf