Økonomiaftale skal bane vej for fremtidens sundhedsvæsen
  • Overlægeforeningen
15. maj 2021

Om få dage går Danske Regioner og KL til forhandling med regeringen om rammerne for regionernes og kommunernes økonomi i det kommende år. Det er vigtige forhandlinger, for sundhedsvæsenet har kraftigt behov for en saltvandsindsprøjtning.

Af: Lisbeth Lintz, formand Overlægeforeningen, Helga Schultz, formand Yngre Læger, Grete Christensen, formand Sundhedskartellet, Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand FOA og Lene Roed, formand HK Kommunal.

Om få dage går Danske Regioner og KL til forhandling med regeringen om rammerne for regionernes og kommunernes økonomi i det kommende år. Det er vigtige forhandlinger, for sundhedsvæsenet har kraftigt behov for en saltvandsindsprøjtning.

Sundhedsvæsenet har længe kørt i et ekstra højt gear. Ud over arbejdet med covid-19 og corona-patienter har væsenet også sikret behandling og pleje til patienter og borgere, med andre sygdomme. Sådan må det naturligvis være. Men det er klart, at det har givet et ekstraordinært pres på det i forvejen hårdt pressede sundhedsvæsen.

Der er derfor brug for, at man med økonomiaftalen begynder at investere i den nødvendige udvikling af sundhedsvæsenet. Og det sker ikke med en aftale, der kun lige akkurat holder skindet på næsen økonomisk, eller hvor der lægges op til besparelser.

Pandemien har i den grad tydeliggjort, at sundhedsvæsenet ikke har nogen buffer. Der er ikke noget at stå imod med, når vi rammes af en epidemi. Den situation er der behov for at ændre.

Det er vores klare anbefaling, at økonomiaftalen sikrer, at sundhedsvæsenet bliver prioriteret til næste år, når alle forhåbentlig har fået et mere normalt liv igen. Her vil behovet for behandling og pleje fortsat vokse, fordi vi i Danmark får flere ældre borgere og flere med kronisk sygdom. Behovet for at følge med den medicinske og behandlingsmæssige udvikling vil også stige. Vi anslår, at væksten i regionerne koster omkring 2,1 mia. kr. ekstra hvert år, også i 2022. Den ene halvdel skyldes demografi - andelen af ældre og særligt rigtigt gamle stiger - og den anden halvdel nye muligheder for bedre behandlinger og ny medicin. Det beløb rækker populært sagt kun til at give pleje og behandling på samme niveau som i dag. Hvis vi samtidig skal udvikle sundhedsvæsenet til at blive bedre, skal der flere investeringer til.

Samtidig skal økonomiaftalerne endnu engang forholde sig til at dække covid-19-udgifterne. Det gælder både de aktuelle udgifter i forbindelse med syge borgere, test, vacciner mv. og de langsigtede udgifter til behandling af senfølger og eventuelle flere vaccinerunder, ligesom der skal være permanente midler til et fremtidigt øget beredskab med et værnemiddellager, de nødvendige kompetencer, øget hygiejne osv.

Der er også brug for at tage livtag med de kortsigtede effektiviseringer, der fortsat florerer i sundhedsvæsnet. Det gælder de mange centralt fastlagte effektivitetskrav, teknologibidrag, krav om nærhedsfinansiering m.v.  Vi skal væk fra et fokus på stram økonomistyring til i højere grad at fokusere på, hvor vi gerne ser, at vores fælles sundhedsvæsen bevæger sig hen ud fra visioner og mål.

Endelig er økonomiaftalerne en anledning til at indgå aftaler om mere end blot økonomi. Vi anbefaler, at regeringen sammen med KL og Danske Regioner afsætter midler til en tiltrængt udvikling af sundhedsvæsenet og dermed tager hul på den længe ventede sundhedsaftale. Covid-19-pandemien har styrket samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenets aktører, og lokalt har man gode erfaringer med tæt samarbejde mellem kommuner og lokale sygehuse. Der er brug for at styrke dette og udbrede de gode erfaringer til hele landet. Start med at øremærke fælles midler til de lokale samarbejder på tværs af kommuner og regioner, så vi kommer væk fra diskussionen om ”dine eller mine penge”, og i stedet kan finde gode løsninger til gavn for borgerne.

Vi bakker gerne op om en sundhedsreform med overskrifter som lighed, nærhed, kvalitet og sammenhæng. Derfor bør regeringen og Danske Regioner bruge de kommende økonomiforhandlinger til at vise vejen med de nødvendige investeringer i sundhedsvæsenet og forpligtende aftaler, der kan blive et nyt startskud for en samlet sundhedsaftale.