Ny undersøgelse fra Yngre Læger - direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og patientkvaliteten
  • Yngre Læger
13. juli 2019

Det går ud over både læger og patientsikkerheden, hvis arbejdsmiljøet lider. Vigtigt at have mere fokus på de yngre lægers arbejdsmiljø, mener Yngre Læger. 

Dårligt arbejdsmiljø har betydning for patientkvaliteten. En 1/3 af unge læger med et dårligt arbejdsmiljø oplever, at patientsikkerheden er dårlig. Det viser Yngre Lægers nye undersøgelse, der for første gang kobler lægernes oplevelse af travlhed og arbejdsmiljø med deres vurdering af patientsikkerheden.

- Undersøgelsen understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at være opmærksom på lægers arbejdsmiljø. Både for lægernes og for patientbehandlingens skyld. Der er brug for opmærksomhed omkring, at lægerne yder en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Resultater fra undersøgelsen
43% siger, at de i lav grad eller meget lav grad har den fornødne tid til deres opgaver.

45% siger, at de høj grad eller meget høj grad oplever, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads.

48% siger, at de i lav grad eller meget lav grad oplever, at bemandingen passer til antallet af og typen af arbejdsopgaver.

40% af de adspurgte læger siger, at de i nogen grad er påvirket af arbejdsrelateret stress. 

26% at de i høj grad eller meget høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress.

Læs undersøgelsen
4500 yngre læger har svaret på, hvordan de oplever deres arbejdsmiljø. Der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljø, behandlingskvalitet og patientsikkerhed, hvilket ikke tidligere er vist.