Ny læge og ny ferieaftale
  • Yngre Læger
21. august 2019

Et medlem har stillet os dette spørgsmål:

”Jeg er lige blevet læge og er startet i KBU 1. august. Jeg har hørt, at jeg som nyuddannet bliver snydt for ferie, fordi man indefryser feriepengene i en fond fra den 1. september. Kan det passe?”

Svar
Nej det passer heldigvis ikke.

Det er korrekt, at de feriepenge, du optjener i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indbetales til en fond, men du vil få de indefrosne (med regulering) feriepenge udbetalt, når du engang forlader arbejdsmarkedet eller går på pension.

Som nyuddannet har du mulighed for at få udbetalt nogle af de indefrosne feriepenge til at afholde ferie i det såkaldte miniferieår. Miniferieåret omfatter perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020. Hvis du har optjent mindre end 8,4 feriedage i perioden 1. januar til 31. august 2019, kan du få udbetalt op til 10,4  fondsferiedage.

Læs mere her.