Mød Camilla Rathcke, Jørgen Skadborg, Lisbeth Lintz og Helga Schultz og hør deres syn på Fremtidens Lægerolle onsdag d. 16. juni kl. 17
  • Lægeforeningen Midtjylland
  • Lægeforeningen Nordjylland
18. maj 2021

Virtuelt formandstræf om Fremtidens Lægerolle med særligt fokus på Bornholm, øerne og vandkantsdanmark.

Lægerollen er til debat. Både i forhold til om lægeuddannelsen svarer til nutidens behov, men også i forhold til den teknologiske udvikling. Det stiller krav til, hvad en læge skal kunne i dag. 

Og her står lægerne på Bornholm og i andre yderområder i en ganske særlig position. Den teknologiske udvikling har nemlig betydet øget behandling på tværs af kommunegrænser, sund og fjorde. Men hvad betyder det reelt, når eksperten ikke står på hospitalet, men kun kan ses gennem en skærm? Hvordan kan der sikres såvel specialiserede som bredt uddannede kræfter på øerne og i yderområderne? 

Lægeforeningen Bornholm inviterer formændene til debat, så vi kan få et lægefagligt blik på, hvilke muligheder og udfordringer, de mener fremtidens lægerolle byder på:

  • Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
  • Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation
  • Lisbeth Lintz, formand for Foreningen af Speciallæger
  • Helga Schultz, formand for Yngre Læger

Medlemsmødet vil blive live-streamet til hele landet fra Domus Medica. 

Tidspunkt: Onsdag d. 16. juni kl. 17.00 – 18.45. Du kan logge på allerede fra kl. 16.30.

Deltagere: Arrangementet er kun for medlemmer af Lægeforeningen.

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 9. juni.  Tilmeld dig hér