Ministersignaler, der vækker interesse – men pas på faldgruberne
  • PLO
08. september 2017

Vi praktiserende læger kan ikke andet end at være glade for den opmærksomhed, som ministeren viser den lokale del af vores sundhedsvæsen. Chancen for, at ministerens visioner bliver til virkelighed, er størst, hvis man i det videre arbejde inddrager dem, der arbejder med tingene til dagligt, skriver PLO's formand i debatindlæg.

Af Christian Freitag
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Sundhedsministeren har bebudet, at hun inden længe vil fremlægge et udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I et interview med Jyllands-Posten har hun lagt op til, at der skal flyttes opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen for 4 mia. kroner.

Udviklingen i det danske sundhedsvæsen har i de seneste 10-15 år været præget af store planer og investeringer på sygehusområdet, og derfor skaber det naturligvis interesse, når ministeren nu kommer med et initiativ, der er rettet mod den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene.  

Vi har set lignende initiativer i forskelligt format i både Holland, Skotland, Wales og New Zealand. Alle på baggrund af den samme problemstilling: Hvis sundhedsvæsenet skal kunne magte at behandle og følge det stigende antal danskere, der lider af et stigende antal kroniske sygdomme, så kan det ikke ske på sygehusene. Det har samfundet simpelthen ikke råd til.

Et succeskriterium for en sådan sygehusstruktur bliver, at hele det primære sundhedsvæsen billedligt talt er i stand til ”beskytte” sygehusvæsenet mod overbelastning. I modsat fald bliver sygehusene overbebyrdet med de forkerte opgaver. Det er ikke alene spild af specialister, der er også rasende dyrt. 

Hvordan flytter man for 4 mia. kr. sygehusopgaver?
Selv om tanken om at flytte opgaver fra sygehus til det nære sundhedsvæsen umiddelbart giver mening både sundhedsfagligt, økonomisk og for patienterne, så indeholder den også nogle store faldgruber.

Der er ret sikkert nogle opgaver, der i dag løses på sygehusene, som vi næsten direkte kan overtage i kommunerne og praksissektoren, men vi kan let ryge i den fælde og tro, at kommunerne og praksissektoren generelt skal løse de samme opgaver som sygehusene, blot tættere på patienten. 

Problemet er, at hvis vi følger den vej, så har vi løst et geografisk problem for patienterne, men vi har ikke ændret den samlede belastning af sundhedsvæsenet, blot flyttet opgaven.

Vi kan kun hjælpe på hele sundhedsvæsenets problem ved at udnytte det, som vi er gode til i det nære sundhedsvæsen, og som vi, med al respekt, faktisk gør bedre end sygehusene: 

-    Vi skal blive bedre til at forebygge, at borgerne får behov for sygehushjælp. Det skal vi gøre ved at sætte ind tidligt i et sygdomsforløb. Det gælder alt fra at opdage et dysfungerende barn, inden mønstrene bliver fastlåste, at finde en cancer i tide og at se, at en ældre medborger er ved at blive alvorligt syg af noget, der startede som en banal blærebetændelse.  
-    Vi skal blive bedre til at inddrage patienternes egne ressourcer – så vi kan give mere til dem, der har behov for hjælp. Det bør vi have gode forudsætninger for i primærsektoren, fordi vi kender patienterne.
-    Vi skal inddrage IT-løsninger dér, hvor de giver mening, både sundhedsfagligt og for patienterne, men vi skal ikke tro, at IT kan løse sundhedsvæsenets problemer.
-    Vi skal forebygge livsstilssygdomme mere generelt. Det er dog en opgave, der kun kan lykkes i et samarbejde med områder, der ligger uden for sundhedsvæsnet. 

Et forsigtigt råd til Slotholmen
Til sidst et par ord om processen. Vi praktiserende læger kan ikke andet end at være glade for den opmærksomhed, som ministeren med disse tanker viser den lokale del af vores sundhedsvæsen – tak for det. 

Chancen for, at ministerens visioner bliver til virkelighed, er størst, hvis man i det videre arbejde inddrager dem, der arbejder med tingene til dagligt: 

-    Spørg et par erfarne klinikere på sygehusene, både læger og sygeplejersker. Lad være med kun at spørge direktørerne. 
-    Spørg et par erfarne sygeplejersker på plejecentrene og i den kommunale hjemmepleje – ikke kun KL.
-    Spørg et par erfarne praktiserende læger og andre fra praksissektoren – ikke kun os i organisationerne.
-    Spørg de sygehusansatte, hvad de godt kunne tænke sig, at praksissektoren var bedre til – hvad vil reelt aflaste sygehusene? Og spørg i det nære sundhedsvæsen, hvad vi skal være bedre til – for at aflaste sygehusene?

Det vil formentlig give nogle brugbare svar. 

**********************************************************************
Indlægget har været bragt på www.altinget.dk