Læger om ny epidemilov: Indgreb mod enkeltpersoner bør begrænses mest muligt
  • Lægeforeningen
16. november 2020

Lægeforeningen har et meget skarpt blik rettet mod en række bestemmelser i et udkast til ny epidemilov. De giver myndighederne vidtrækkende permanente beføjelser, når det gælder undersøgelse, isolation, indlæggelse og behandling af enkeltpersoner. De bør bruges mindst muligt og med respekt for patienternes retssikkerhed, understreger Lægeforeningens formand

I et udkast til ny epidemilov lægger regeringen op til, at myndighederne skal kunne tage en række vidtgående bestemmelser i brug i forbindelse med den igangværende corona-pandemi og andre fremtidige epidemier. Lovudkastet åbner f.eks. en permanent mulighed for at påbyde, at personer, der lider af en alment farlig eller sygdom, der er af kritisk vigtighed for hele samfundet, skal lade sig indlægge eller gå i isolation.

”Vi anerkender, at myndighederne generelt kan have behov for at kunne reagere med tilstrækkelig kraft til at beskytte borgernes liv og helbred. Men i det lovudkast, der præsenteres hér, er der tale om meget vidtgående skridt og et stort handlerum for myndighederne, som kan opleves stærkt grænseoverskridende for den enkelte patient. Vi mener, at der er bestemmelser, som går for alt for vidt og bør ændres.  Samtidig er det også helt afgørende for os, at bestemmelserne kun kan tages i brug, når der er meget tungtvejende grunde for det. Vi forventer en justering men vil uagtet holde et skarpt øje med, at bestemmelserne ikke misbruges, og at de tages i anvendelse så sjældent som overhovedet muligt”, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Lægeforeningen foreslår i sit høringssvar, at et påbud rettet mod en enkeltperson maksimalt kan vare en uge _- og ikke fire uger – som regeringen foreslår, og at der bør indføres en øvre grænse for, hvor mange gange det kan forlænges uden en domstolsprøvelse.

Udkast til ny epidemilov lægger også op til, at sundhedsministeren kan tage særlige regler om vaccination i anvendelse, når der er tale ’om særligt skærpende omstændigheder med overhængende fare eller trussel mod folkesundheden’.

”Et af de håndtag, som ministeren kan tage i brug, er en pligt til at lade sig vaccinere mod en alment farlig eller en sygdom af kritisk vigtighed for hele samfundet. Det er meget vidtgående, og jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker at forestille sig det scenarium. Det bør være absolut sidste løsning. For os er det afgørende i denne sag, at patienternes retssikkerhed er den samme, som når der gives påbud om fx indlæggelse eller isolation. F.eks., at man har forsøgt at få personen til at medvirke frivilligt til vaccination”, siger Camilla Rathcke.

Læger skal ikke kunne pålægges at gennemføre indgreb ved magt

Lægeforeningen understreger i sit høringssvar, at det bør være muligt for læger og andre sundhedspersoner at sige nej til at medvirke til f.eks. undersøgelser eller behandlinger, der gennemføres ved magt.

”I disse sager vil det være Styrelsen for Patientsikkerhed der afgør, om en undersøgelse eller behandling skal gennemføres, og om den evt. skal gennemføres ved magt. Og det vil være sundheds- og ældreministeren, der efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om vaccination. Det er ikke tale om en selvstændig faglig vurdering for den enkelte læge, og derfor mener vi, at man som læge skal kunne trække sig fra at medvirke”, siger Camilla Rathcke.

Regeringens udkast til epidemilov bliver fremsat i slutningen af november måned og skal herefter behandles i Folketinget. Planen er, at den skal træde i kraft den 1. marts 2021, hvor den gældende epidemilov ophæves.