Læger: Epidemilovens forslag om behandling af patientoplysninger er for vidtgående og uklare
  • Lægeforeningen
16. november 2020

Lægeforeningen frygter, at vidtgående beføjelser i et nyt udkast til epidemilov kan blive brugt til en uacceptabelt bred indsamling af personoplysninger. Forslagene er alt for upræcise, og vi risikerer unødige brud på fortrolighed og skade på tilliden mellem læger og patienter, siger lægernes formand.

Regeringen foreslår i sit udkast til en ny epidemilov, at læger og andre sundhedspersoner forpligtes til at videregive relevante personoplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de får kendskab til en særlig risikoadfærd, som kræver, at patienten f.eks. kommer i behandling eller isolation. Relevante oplysninger kan for eksempel være helbredsoplysninger.

Lægeforeningen anerkender, at videregivelse af oplysninger om risikoadfærd i alvorlige tilfælde kan være nødvendig, men er stærkt bekymret over formuleringerne i lovforslaget og betegner dem som alt for upræcise.

’Et tillidsfuldt forhold mellem læge og patient er vigtigt for, at patienterne er trygge ved at dele deres helbredsoplysninger med os som læger, og det er igen forudsætningen for, at vi kan stille de rigtige diagnoser og iværksætte den rigtige behandling. Hvis patienterne er bange for, at vi videregiver fortrolige oplysninger, så er den tillid truet, og derfor er vi som læger også stærkt optaget af at beskytte den fortrolighed”, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen,

Hun opfordrer regeringen til at erstatte denne del af udkastet til epidemilov med bestemmelser, som giver et anderledes præcist billede af, hvilke oplysninger der er absolut nødvendige at videregive og i hvilke tilfælde.

”Det er vigtigt at ramme præcist her, ikke mindst for at forhindre, at læger videregiver for mange oplysninger og dermed kompromitterer patientens privatliv mere end nødvendigt”, understreger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen er generelt også kritisk over for, at udkastet til en ny epidemilov giver sundhedsministeren og sundhedsmyndighederne meget bred ret til at fastsætte nye regler.

Sundhedsstyrelsen kan f.eks. pålægge regioner og private klinikker at videregive prøvemateriale og andre analyser, der kan afgøre, om en person lider af en given smitsom sygdom.

Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse, som helt overordnet giver sundhedsministeren ret til at fastsætte regler for hvordan personoplysninger kan behandles, hvis der er nødvendigt at bremse smitte. 

”Det er en paragraf, som kan trumfe anden lovgivning, som f.eks. sikrer patienters selvbestemmelse eller privatliv. Derfor skal man være meget forsigtig med at give nogen den ret, som lovforslaget lægger op til. Dette forslag omfatter også sygdomme, som hverken er farlige for enkeltpersoner eller farlige for samfundet, og det er alt for vidtgående. Der er brug for et mere præcist forslag, og skulle der opstå en situation, som det ikke dækker, så må ministeren sammen med resten af Folketinget tage stilling på det tidspunkt”, understreger Camilla Rathcke.

Regeringens udkast til epidemilov bliver fremsat i slutningen af november måned og skal herefter behandles i Folketinget. Planen er, at den skal træde i kraft den 1. marts 2021, hvor den gældende epidemilov ophæves