Læger: Der blev lyttet mere under covid-19 end normalt
  • Yngre Læger
17. juni 2020

Lydhørheden over for nye ideer har været større under coronaepidemien og samarbejdet på hospitalerne har været bedre. Til gengæld har arbejdet ofte været uforudsigeligt, og fleksibiliteten er nogle steder strakt til det yderste. Det viser en ny undersøgelse, som mere end 3400 yngre læger har deltaget i.

Når ”plejer” ikke længere findes, og der i en fart skal skabes nye rammer og nye måder at gøre tingene på, som under coronaepidemien, så stiger lydhørheden over for ideer til nye måder at gøre tingene på, og samarbejdet fungerer bedre. Det siger et flertal af de læger, der har arbejdet i covid-19 afsnittene.

Glædeligt – men det har også hjulpet at pengekassen blev åbnet, lyder reaktionen fra Yngre Lægers formand, Helga Schultz.

”Under corona-epidemien har vi stået i en situation, hvor vi har skulle lave nye arbejdsrutiner, nye processer og have nye samarbejder op at køre. Det er rigtig glædeligt, at så mange af lægerne har oplevet, at det har fungeret. At der er blevet lyttet til nye ideer, og at de ansatte ikke har vendt sig mod egne fagfæller, men i større grad har oplevet, at det var en opgave, der skulle løses på tværs, og hvor alle skulle bidrage, hvis den skulle løses.”

”Når det er sagt, er jeg også overbevist om, at det har hjulpet, at pengekassen er blevet åbnet til covid-19 arbejdet. Der har været en tilgang, der gjorde, at der kunne være tilstrækkelig med medarbejdere på arbejde til at tage sig af covid-patienter. Det er vi ellers ikke forvente med i sundhedsvæsenet,” siger Helga Schultz.

Hun peger desuden på det lidt paradoksale i, at der fra politisk side er blevet åbnet for pengekassen, når det handler om covid-19, hvor der eksempelvis snart er blevet brugt en milliard til at give helt raske borgere mulighed for at blive testet, mens resten af sundhedsvæsenet gradvist bliver udhulet, fordi det er underfinansieret.

”På den ene side er der lige blevet indgået en økonomiaftale, som sundhedsøkonomerne er enige om, ikke dækker det behov, som sundhedsvæsenet har i forhold til ændret demografi, ny medicin og ny behandling. Og på den anden side bliver der brugt knapt en milliard til et beredskab, der skal teste helt raske mennesker, uden der er en sundhedsfaglig begrundelse for, at de pågældende skal testes. I min optik hænger den prioritering ikke sammen,” siger Helga Schultz.

Mange steder har yngre læger stået helt i front i arbejdet med covid-19 patienter og har bemandet covid-19 afsnit over hele landet. Men Yngre Lægers formand understreger, at den fleksibilitet som læger har udvist under coronaepidemien, ikke er acceptabel i længden.

”Når sådan noget som en verdensomspændende pandemi opstår, så melder alle læger sig klar uanset om de til dagligt forsker, er i praksis eller på en børneafdeling. Det ligger dybt i vores DNA, at vi selvfølgelig træder til i sådan en situation. Men vi forventer naturligvis, at den udstrakte fleksibilitet ikke bliver udnyttet fra arbejdsgivernes side. Vi ser stadig eksempler på, at læger bliver flyttet rundt efter ledelsens forgodtbefindende, og at overenskomstens krav om at man fx skal kende sin vagtplan i tide ikke bliver overholdt – med undskyldning i corona-epidemien. Men den går ikke. Fleksibiliteten skal ikke strækkes så langt, at der er tale om udnyttelse,” siger Helga Schulz.

Undersøgelsen i tal:

  • 10 % af de yngre læger er helt eller delvist flyttet til anden afdeling – herunder er mere end halvdelen flyttet til covid-19 afsnit.
  • 44 % af de yngre læger, der har arbejdet på covid-19 afsnit betegner i høj grad eller i meget høj grad situationen som lærerig
  • 81 % betegner den i høj grad eller i meget høj grad som uforudsigelig
  • 47 % oplever at det tværfaglige samarbejde er blevet bedre eller meget bedre end før pandemien.
  • 46 % oplever, at lydhørheden over for ideer til at nye måder at løse opgaver på er blevet bedre eller meget bedre end før pandemien.