Lægemangel: Det går den rigtige vej
  • PLO
16. november 2020

Debat: Færre patienter end hidtil frygtet vil de kommende år stå uden adgang til egen praktiserende læge. De tiltag, der er lavet for at sikre lægedækningen, virker nemlig. Regeringen bør derfor droppe ideen om tvangsudskrivning af unge læger til yderområderne og i stedet skrue mere op for de blus, vi ved virker. Det skriver de fire formænd for Lægeforeningen, YL, FAS og PLO i fælles debatindlæg i Jyllands-Posten.

Af: Helga Schultz, formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, Jørgen Skadborg, konstitueret formand for PLO og Lisbeth Lintz, formand for Foreningen af Speciallæger.

Godt 150.000 patienter vil de kommende år være henvist til at gå til læge i en udbuds- eller en regionsklinik. Selv om det er markant færre end hidtil forventet, skal det stadig tages alvorligt, at så mange danskere ikke har det, vi traditionelt kalder ”egen læge”. Derfor er det vigtigt, at vi alle går aktivt ind i diskussionen om, hvordan vi i fremtiden kan sikre lægedækning til alle.

Heldigvis er der løsningsmodeller, der allerede nu ser ud til at virke både på kort og på lang sigt. Først og fremmest skal der uddannes flere speciallæger i almen medicin, for de mangler i yderområderne.

Regeringen har allerede skruet op for blusset og åbnet flere uddannelsesstillinger i almen medicin. Men der skal skrues endnu mere op, for vi får brug for endnu flere praktiserende læger i fremtiden.

Samtidig kan vi se, at håndholdte rekrutteringsindsatser til almen praksis virker. Nyuddannede speciallæger i almen medicin vil gerne arbejde i praksis. Men mange vil gerne vente med at købe egen klinik, til de har fået nogle års erfaringer og ved, hvor i landet de vil slå sig ned med deres familie. Derfor ser vi i disse år, at flere læger bliver ansat i almen praksis, ligesom der også bliver ansat flere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det er med til at sikre lægedækningen, ikke mindst i yderområderne.

I en situation, hvor tiltag som disse rent faktisk virker, er regeringens forslag om tjenestepligt for yngre læger det sidste, vi har brug for. Borgere i de dele af landet, hvor der mangler læger, har brug for speciallæger i almen medicin. At tvangsudskrive skiftende nyuddannede læger til praksis i områder med lægemangel, giver hverken kontinuitet eller kvalitet.

Praktiserende læger er speciallæger med en lang uddannelse og erfaring både fra almen praksis og fra hospitalsafdelinger bag sig. Det kan på ingen måde ligestilles med en nyuddannet læge fra universitetet. Og det vil være forkert at fremstille det, som om valget står mellem en nyuddannet læge i tjenestepligt eller slet ingen læge overhovedet.

For selvfølgelig skal alle i Danmark have adgang til en læge - det er regionerne ifølge loven forpligtet til at sikre. Men hvis kvaliteten af behandlingen i det nære sundhedsvæsen skal være af høj kvalitet, er det afgørende, at det bliver en speciallæge i almen medicin.

Det må ikke være patienternes postnummer, der afgør, om de har adgang til en rigtig praktiserende læge eller må nøjes med skiftende, nyuddannede læger. Og derfor vil regeringens forslag om tjenestepligt ikke løse lægemanglen, men reelt forstærke den geografisk betingede ulighed i sundhed.


Ovenstående indlæg blev bragt i Jyllands-Posten den 15. november 2020