Lægeforeningen: Regioner bør have ens regler for lægers efteruddannelse
  • Lægeforeningen
05. januar 2018

Det giver ikke mening, at der fra region til region er forskellige regler for, hvornår læger kan deltage i efteruddannelse, som er sponseret af industrien. Lægeforeningen efterlyser nationale regler, og at regionerne i det hele taget prioriterer lægers mulighed for at holde sig fagligt ajour.

Flere regioner diskuterer i disse måneder, på hvilke vilkår læger skal kunne modtage industrisponsoreret efteruddannelse. Lægers adgang til efteruddannelse og konferencedeltagelse har i årevis været delvist finansieret via midler fra medicinal- og medikoindustrien. Der er i forvejen regler i lovgivningen, som regulerer industrisponseret efteruddannelse. Men nu ønsker flere regioner at sætte yderligere begrænsninger for, hvornår læger kan deltage i efteruddannelse, som er finansieret på denne måde.

Patienter i hele landet har krav på læger, som er ajour

”Efteruddannelse har afgørende betydning for, hvor gode læger er til deres arbejde. Det har betydning for kvaliteten af behandlingerne og for forebyggelse af fejl. Derfor er det problematisk, hvis geografien afgør, hvornår læger kan deltage i industrisponseret efteruddannelse, og hvornår de ikke kan. Det giver ikke mening på nogen måde. Derfor appellerer vi til, at reglerne bliver ens over hele landet”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Det nye fokus på lægers efteruddannelse i regionerne kommer i kølvandet på debatten om de habilitetsregler, som Medicinrådet indførte i foråret. Rådet, som har til formål at sikre en tung faglighed i vurdering af nye og ofte meget dyre lægemidler, stiller det krav, at læger, som bidrager til disse faglige vurderinger, ikke deltager i industribetalt efteruddannelse, f.eks. en konferencerejse.

”Vi ønsker naturligvis at værne om lægers habilitet. I forvejen skal læger i Danmark på dette område leve op til regler, som er blandt de skrappeste i verden. Når det gælder de få læger, der deltager som faglige rådgivere i eksempelvis Medicinrådets regi, og hvis habilitet, der derfor stilles særlige krav til, må arbejdsgiverne på anden vis sikre, at de får den nødvendige efteruddannelse, siger Andreas Rudkjøbing. 

En national indsats for alle lægers efteruddannelse

Han advarer samtidig mod, at regionerne i denne debat overser det behov for efteruddannelse, som den store gruppe af læger har. En undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget, viser f.eks., at 71 procent af speciallægerne ikke har en plan for deres efteruddannelse. 

”Den faglige ajourføring af læger sker alt for vilkårligt. Vi efterlyser derfor, at regionerne, der som arbejdsgivere har ansvar for lægers efteruddannelse, sikrer, at der faktisk er de nødvendige tilbud. Ikke mindst for patienternes skyld. Lige nu er der meget fokus på fagets fyrtårne på de store universitetshospitaler og kongresrejser. Men alle andre læger i hele landet skal kunne udvikle deres kompetencer. Nogle har brug for kurser, andre sidemandsoplæring og andre igen noget hele tredje. Desværre har regionerne indtil nu forholdt sig ret fodslæbende til at sikre den nødvendige, systematiske efteruddannelse”, siger Andreas Rudkjøbing.