Lad de rigtige data flyde
  • Lægeforeningen
  • Yngre Læger
  • PLO
  • Overlægeforeningen
08. september 2017

Der hersker ikke uenighed mellem de danske læger, hvad enten man er hospitalslæge eller praktiserende læge, om, at den rette mængde data er nødvendig for at behandle patienterne optimalt.

Af formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing, formand for PLO Christian Freitag, formand for Yngre Læger Camilla Ratchke og formand for Foreningen af Speciallæger Anja Mitchell

’Lad data flyde’ lød overskriften på sidste uges leder i Dagens Medicin, og man anede forsøget på at tegne en konflikt mellem landets læger, med frontlinjen trukket op mellem hospitalerne og almen praksis. 

Der hersker dog ikke en uenighed mellem de danske læger, hvad enten man er hospitalslæge eller praktiserende læge, om, at den rette mængde data er nødvendig for at behandle patienterne optimalt. Ej heller er vi uenige om, at der er et behov for at få afdækket, hvilke data der mangler for at optimere behandlingen både på hospitalet, hos speciallægerne og i almen praksis, og hvordan disse data bliver nemt tilgængelige for de parter, der har brug for dem. 

Men hvad er så den rette mængde, og hvorfor er behovet forskelligt i de to sektorer? 

Løsningen er ikke, at lægerne på sygehusene, de praktiserende speciallæger og de alment praktiserende læger skal bruge tid på at finde rundt i hinandens journaler med både nye og ofte meget gamle oplysninger.

Sygehusbehandlingen i Danmark sker efter henvisning fra primærsektoren. Dvs. patientforløb på sygehuset starter oftest hos den praktiserende læge/lægevagten eller den praktiserende speciallæge og overleveres til hospitalslægen. Det er derfor indlysende vigtigt for hospitalslægen at have adgang til de sundhedsdata, som har ført til henvisningen og i øvrigt også andre relevante sundhedsdata. Det kan der gives mange kliniske eksempler på. 

Omvendt forholder det sig i almen praksis. Her træder borgeren ind ad døren og præsenterer sin historie selv. Ofte vil den praktiserende læge have behov for nogle yderligere oplysninger fra patientens journal. De findes lige ved hånden, i dag suppleret af FMK. Den praktiserende læge har ikke altid behov for at se en epikrise fra sygehuset, men hvis epikrisen ikke når frem til lægen, kan det give anledning til besvær. 

Hos den praktiserende speciallæge foreligger der almindeligvis en henvisning fra den praktiserende læge, der sammenholdt med patientens egne oplysninger og speciallægens journal oftest er helt tilstrækkelig til at starte en udredning eller behandling.

Problemet er altså, at både hospitalslæger og læger i primærsektoren oplever situationer, hvor de mangler relevante oplysninger. Det kan løses ved at sikre dem adgang til disse oplysninger – på samme måde som det er sket med det fælles medicinkort (FMK).  Man kunne forestille sig, at disse oplysninger er tilgængelige som en samling af ”stamdata”, der med borgernes samtykke kan bruges på hospitaler og i primærsektoren. Det kunne fx være: Aktuelle diagnoser, laboratoriesvar, medicinallergi, livstestamente, ønske om fravalg af genoplivning, aktuelle kronikerforløb og lignende.

Vi har tidligere foreslået, at Sundhedsministeriet skulle fremme tekniske løsninger for at afhjælpe problemet og sikre, at relevante sundhedspersoner på tværs af sektorer kan få adgang til de rette data.

Så inden vi lader data flyde, skal vi i samarbejde med relevante aktører beslutte, hvilke data vi med fordel kan lade flyde, og hvilke data vi skal lade blive, hvor de er.

Alle parter i Lægeforeningen stiller sig meget gerne til rådighed i dette arbejde.

****************************************************************
Indlægget er bragt i Dagens Medicin den 8. september.