Kom til valgmøde i Region Sjælland
  • Lægeforeningen Sjælland
01. februar 2019

Lægeforeningen Sjælland skyder valgkampen til Folketinget 2019 i gang og inviterer dig til vælgermøde 18. marts 2019. Mød partiernes kandidater og deltag i debatten om fremtidens sundhedsvæsen

Det kommende folketingsvalg tegner til at blive et sundhedsvalg. Vi forventer derfor stor interesse for at drøfte aktuelle spørgsmål om sundhedsvæsenets fremtid, herunder sundhedsvæsenets økonomi, sundhedsreform og forebyggelse.

Indtil videre deltager følgende politikere i panelet:

  • Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget  for Dansk Folkeparti, Jeppe Jakobsen
  • Sundhedsordfører for Liberal Alliance, May-Britt Kattrup
  • Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund
  • Psykiatriordfører for Det Konservative Folkeparti, Brigitte Jerkel
  • Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget for Socialdemokratiet, Astrid Krag
  • Sundhedsordfører Nye Borgerlige, Annette Skov Andersson

  • Sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti, Kirsten Normann Andersen

  • Sundhedsordfører for Alternativet, Pernille Schnoor

  • Medlem af Folketinget, Venstre, Bertel Haarder

Debatten modereres af sundhedsredaktør for Politiken Lars Igum Rasmussen.

Debatten afvikles mandag den 18. marts på Comwell Køge Strand, Strandvejen 111, 4600 Køge kl. 18 – 20.30. Fra kl. 17 – 18 serveres sandwich.

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Tilmelding senest mandag den 11. marts.
Da der er et begrænset antal pladser, tildeles pladserne efter først-til-mølle princippet og din deltagelse er først bekræftet, når du modtager endelig bekræftelse. 

Vi glæder os til at se dig – og til en spændende debat om fremtidens sundhedsvæsen.